Endelig sker der noget nyt i vor barndoms Valby. Ved siden af apoteket - og over for Privatbanken hvis nogen ellers kan huske den - er der åbnet et lille hul i væggen ved navn Areena. Der lokkes med fornemme weekendåbningstider, og her skulle efter sigende være godt besøgt ind imellem. Nu er det imidlertid lørdag aften, og godt nok sidder her fire kronragede unge mænd og rafler, og der er lidt spag musik i højttalerne, men bartenderen har forladt sin bar og sidder ved et af bordene og læser avis. Her sker altså ikke rigtig noget, og vi har derfor masser af tid til at beundre de ophængte malerier af Bo Henriksen, f. 1959, Lyngby. Hans værker skulle angiveligt åbne sig på forunderlig vis og invitere til fordybelse. Vi har nu faktisk problemer nok med at beskrive Areena. Lige som sit navn er dette sted hverken fugl eller fisk, skidt eller kanel, eller noget andet håndgribeligt. En mærkelig blanding af smuds og smartness, af det fancy og det folkelige. Her er tulipaner på bordet, juletræskæde over baren, engelsk morgenmad, stamkundefotovæg, ubeskriveligt snavsede gulvtæpper og skaldede fløse med fødderne oppe på bordet. Svært bestemmeligt og heller ikke helt let at holde af umiddelbart, men måske et godt bud på en utraditionel værtshusoplevelse i en bydel der ellers holder på traditionen. Lyd: The voice. Dankort
|