I gamle dage lå der et gammelt garagelokale på P. Knudsens Gade, og herfra drønede Sydvest Bodega de bedste pophits ud gennem højttalerne og skabte liv og glæde og højrøstethed. Og som alle gamle værtshusgængere vil vide, er verden foranderlig, og cafeer og kinarestauranter har overtaget de folkelige oaser. MEN Sydvest er undtagelsen. Her kører vi lystigt og uanfægtet videre langt ind i det nye årtusind. Og mange tak for det. Sydvest Bodega er stadig sydhavnens smukkeste og bedste sted. Skønheden er mest som hos en gammel fliselise hvor den kommer indefra, men til gengæld måske er så meget desto mere ægte. Sydhavn modstår stadig snobbet byfornyelse og har plads til de beboere der altid har været her. Og det er de også her på en højhellig søndag aften hvor der er schwung i popmusikken og billardkøerne, som fandtes mandag ikke. Kom bare an, finanskriser og boligbobler, Sydvest bider intet på. Poprock i den hårde ende. Dankort. Rygning.
|