Mozarts Bodega skal først og fremmest berømmes for at være et klassisk værtshus med fokus på at øl og sprut skal være billigt, og at man her kommer som man går og står i sit arbejdstøj. Hertil kommer at pensionister i området har fundet sig en hyggelig klon af deres egen dagligstue, og også her spilles der gamle revynumre foruden det obligatoriske repertoire med John Mogensen og Poul Reichhardt. På væggene er der naturligvis udsmykket med billeder af Wolfgang Theofilus, Leopold og Constance i en lidt ramponeret elegance, men det understreger blot at kapitalen endnu ikke har fortrængt de sidste arbejdere fra Københavns slidte Sydvestkvarter. Dankort
|