Lukket På en måde er Prinsen blevet mere anonym, for tidligere hed den nemlig Prins Henrik. Gemalen er nu kun til stede i form af de store H'er som baren er ornamenteret med. En anden ændring vi har lagt mærke til, er at Prinsen efterhånden har antaget karakter af ventesalen i et fransk horehus. Her er røde lamper i vinduet og over baren, røde velourduge på bordene, pottepalmer og smedejernsgelænder. Man forventer næsten at møde M. Dupont med høj hat og stiv flip, men klientellet er faktisk almindelige yngre amagerkanere som dyrker almindelig amagerkansk smådruk.
|