Det tidligere Soul, hvor vi tilbragte aftenerne efter polskundervisningen på Studieskolen, er nu blevet til Retro, for retro er jo tidens store løsen. Men her i Vestergade har man ikke det samme held med konceptet som navnebroderen i Malmø. Her er ikke et øje, nå jo måske ét, men så heller ikke mer. Til gengæld fylder den retroagtige yuppiemusik hele rummet, og vi kunne sidde og synke hen i sjove gamle warholinspirerede farveladebilleder hvis der bare var nogen at gøre det sammen med, men på sådan en højhellig hverdagsaften er Retro i hvert fald død. Ifølge bartenderen skyldes det at der er et fodboldhold der spiller mod et andet, og hvis det er nok til at holde folk borte, siger det jo også det hele. Navnet gør det med andre ord ikke alene, og vi anbefaler hellere Retro i vores søsterby på den anden side sundet. Dankort
|