Hvad er der mon egentlig galt her? Cykelbutikken ved siden ligner mere et værtshus. Sådan set skulle her jo være alle muligheder for et hyggeligt værtshus i lokalbodegastilen. Her er egetræsmøbler, landskabsbilleder, kravlenisser og billard. Her er en midaldrende barmutter som hygger om en trio af ligeledes modne barhængere som lidt overraskende diskuterer den genetiske forskel mellem mannesker og orangutanger. Hvis man lytter efter, er der sågar en smule musik der ikke rigtig kan trænge igennem. Hele herligheden ligger lige ud til Østerbrogade, få skridt fra det hyggelige Kildevæld. Hvorfor pokker fungerer det så overhovedet ikke? Man har indtrykket af at kigge på en af de der fidustegninger af en trappe som ved første øjekast ser helt naturlig ud, men som ved nærmere eftersyn viser sig helt halsbrækkende umulig at bestige. Hvordan kan alle de rigtige ingredienser kombineres så uheldigt at resultatet bliver slet og ret røvsygt? Københavnsguiden elsker det klassiske værtshus, men her må vi give en gang ris. Rygning
|