Nygårdskroen virker faktisk mere som en kro end som et værtshus. Med de røde duge på de sirligt fordelte borde og med de næsten matematisk korrekt placerede billeder og med platter på nipshylden, er det som en dagligstue hvorfra man forventer kokken kunne komme rendende hvert øjeblik. Men men: ved nærmere eftersyn er vi alligevel på et værtshus som næsten er en karikatur af sig selv, med et træt stampublikum der måske har fast bopæl her hvor man hører al den gode musik vi også hører i Giro 413. Hvis man er til tips og lotto, er Nygårdskroen muligvis stedet. Her vil man i hvert fald finde ligesindede. Rygning tilladt.
|