Siden 1727 har Kildevæld ligget her på vejen ud til landet, og et billede af den gamle kro hænger stadig i loftet her. Landevejskroen har nu til huse i et gammelt Østerbrohus, men her er stadig vældigt hyggeligt. Her er en varm atmosfære med lædermøbler, træ overalt og en passende lidt dæmpet belysning, men man kan sagtens se sig omkring stadigvæk. Fra loftet hænger et hel marskandiserbutik: Skibe, bagerkringle, vognhjul, barberskilt, skibsinstrumenter, og på gulvet står en maskintelegraf. Hertil kommer mange billeder på vægge og loft. Trods overdådigheden virker alt dette ikke anmassende. Ofte velbesøgt af voksne mennesker der for det meste opfører sig ordentligt. Dankort
|