Man kan næsten høre det på navnet. Et lokalværtshus med en flot opstilling af ølkasser henne bag billardet. Brian og de andre hænger lidt med kæben når de følelsesladet udtaler sig om den kvalitet af det stød de netop har præsteret, og som jo er langt under den standard man normalt ville forvente af en så talentfuld køekvilibrist. Ved siden af lardet sidder to karseklippede tænkeboksspillere med mobilerne inden for rækkevidde og lytter til de sidste tyve års ørehængere som udgør det trygge lydtapet. Vi er med andre ord på et sted hvor Park og Bombay i en enhver forstand er langt væk, og man hviler velbehageligt i forvisningen derom.
|