Lukket Erlands Pub er centrum for en hemmelig liga af beundrere fra hele den perifere del af Københavns Kommune. Vi er i hvert fald bekendt med at ølkonsumenter fra både Søborg og Islev kan snuppe en taxa for at finde hjem til den blomstrende, småborgerlige, skotskternede gulvtæppeidyl på Østerbro. Og sandt og sige er her også så trygt at et hvilket som helst forsikringsselskab med det vuns burde sponsorere den afslappede selvtilstrækkelighed. Men der er dog sket noget siden Kbhguides strenge dommere sidst lod deres uforsonlige blik kaste kritisk på Erland. Nu er grillbarsstanken nemlig blevet ekstra fæl, og man har da også ophængt den anstrengte kreditlyrik man ellers oftest ser på Fongs Grill Bar. En hurtig gennemgang af indretningen er måske på sin plads da det næppe er alle Kbhguides læsere der kigger forbi på Erlands Pub. Det gode nordiske navn Erland er her synonymt med frikadelle, fiskefilet, nuttegardiner, bjælkehytte og hestesporvognsbilleder. Popmusik.
|