Røde Lygte hedder ikke sådan for sjov, for både vægge og loft er skarlagensrøde. Lige nu hvor der stadig er julepyntet, gør nissemandsfarven sig godt, men resten af året vil hulestemningen sikkert også tilfredsstille det medtagne publikum. Det er svært rigtig at sætte gæsterne i bås, men vi kan da meddele at en enkelt kvindelig 66-årig har sejlet med Mærsk på de syv have, og på væggen hænger et skibsrat med påskriften: Ole 60 år. Og i øvrigt ses så godt som samtlige besøgende også at sejle rundt. Undertegnede to anmeldere som også er søfolk, burde med andre ord føle sig hjemme her. Rygning.
|