Lukket Efterhånden som civilisationen skrider frem, sofistikeres menneskers smag og vaner, og hvis vi skulle forsøge at fremskrive tendenserne ind i næste årtusind (hvilket datoen taget i betragtning skulle være en smal sag), er det tænkeligt at fremtidens kinesergriller og kebabjoints ville gestalte sig nogenlunde som denne lille café der i bund og grund tilbyder et fastfoodkoncept med lidt fernis. Indgangspartiet med baren og de store vinduer er i den almindelige cafétradition, og her kan man såmænd godt lige inhalere en øl eller en cappuccino eller en sandwich på vejen, men i baglokalet genkender vi cafeteriakulturens understimulerende miljø. Vi har oven i købet fået serveret en økonomiflaske Heinzketchup til vores øl. Her spilles pt. Michael Jackson. Dankort
|