Der er løgn og forstillelse i luften. De "Borgerlige Partisaner" som helt fortjent har fået deres egen plads her på Østerbro, var aldeles ikke borgerlige. De var nemlig en flok kommunister som fik snøret Christmas Møller og englænderne, men derfor kunne de jo være gode nok. Tilsvarende er det herværende in-sted heller ikke en café. Engang var det, tilmed en lidt kedelig café, men så tog fanden ved det. Klokken er nu 19.40 en lørdag aften, og her er fyldt. Mest med spisende gæster af den ungdommelige slags som her prøver at gå på restaurant med rigtig rødternet dug. Om få timer vil den dunkle labyrint med bindingsværk og underlige krinkelkroge være fyldt til randen med unge, forlystelsessyge mennesker som med risikoen for tinnitus og høretab betaler for det privilegium at kunne prale med at have besøgt et af byens - for tiden - inneste steder. På samme måde som dot-com-boblen og det hollandske tulipaneventyr i 1600-tallet er Bopa af uudgranskelige årsager steget voldsomt i kurs i den seneste tid. På en måde ærgerligt for den tilfældigt forbipasserende som kunne få glæde af det faktisk meget hyggelige, lidt rustikke sted med den studentikose stemning, men som ikke vil stå model til den abefest som udvikler sig her. Kunne man lufte et lille håb om at boblen på et tidspunkt brister, og at Bopa finder sin naturlige og berettigede rolle som et aktiv i det østerbroske liv? Musikken næppe hørlig bag snakken. Dankort
|