I Nordvestkvarteret har man noget man kalder Pool Pub, men det er så som så med pubdelen. Det er snarere en ungdomsklub hvor den nedre aldersgrænse godt nok er 18 år, og der sælges derfor øl, men de har glemt på skiltene at nævne at den øvre aldersgrænse også er 18 år. Faktisk er Poolpub et værested for folk i nordvestkvarteret som ikke drikker øl; i praksis vil det sige muslimske unge i nabolaget som skal finde et sted at være lørdag aften. I hvert fald må man konstatere at de ikke ganske unge anmeldere stikker ud som en rød svinekødspølse i en shawarmabar. Uden taberkasket eller hue og det at vi rent faktisk har taget overtøjet af, betyder jo at vi brændemærker os selv som oldinge på dette udmærkede ungdomsrettede initiativ. Alle andre end målgruppen vil nok føle sig malplacerede her, men er man til tidens bilradiotoner og billige spilfornøjelser, er dette måske netop stedet.
|