Selvfølgelig befinder vi os helt ude i den vestlige ende af Borups Allé, men det kommer alligevel som en overraskelse at vi er havnet helt ude på prærien hvor mænd er mænd, og hvor det kvindelige islæt stort set kun findes bag baren. (Hun er i øvrigt vældig sød). Her er forsøgt med en smule westernagtig bræddehyttestaffage, og manglen på potteplanter, juleplatter og andet nips giver en lidt rå atmosfære. Samtalen foregår i råb, og mon ikke der bliver skruet godt op for musikken senere på aftenen. Lige nu hører vi John Mogensen fra jukeboxen, så det er jo ikke rent galt. Ved vort sidste besøg morede de lokale rednecks sig med at slå syvtommersøm i en stor huggeblok (se foto), og Martini var nok det eneste sted man kunne finde denne uskyldige machofornøjelse med mindre man havde lyst til at opsøge en skovhuggerlejr i Norrland, men nu er dette enestående indslag i københavnsk værtshusliv desværre borte. Dankort Rygning
|