Et rigtigt nordvestværtshus skal naturligvis ligne noget det ikke er. Og her har vi noget der skal ligne en bindingsværkcantina, men mest ligner en arbejderpub med løse skilte og slidt gulvtæppe. Éns udlængsel lader sig ikke for alvor befordre af miniaturemalerier af havet og sporvognsskilte. Men Jeppes er et solidt sumpested i klassisk finish når det kommer til det væsentlige. Og det gør det jo for det stedkendte publikum der naturligvis ikke går før pungen er tom. Sådan har det været i umindelige tider, og der er ikke noget der tyder på at Jeppe har tænkt sig at lave om på det. Musikken kommer fra den leveringsdygtige jukebox der kender tidens toner.
|