Tomsgård er opkaldt efter den nærliggende Tomsgårdsvej som nok er lidt mere fashionabel og landskendt end Birkedommervej, men hvorfor i grunden det? Dette sted har egentlig ikke brug for reklame eller lånte fjer, for det har lige præcis et passende stampublikum som kan holde en stille og stabil omsætning. Det er også meget nemmere, for når alle ved hvad de kan forvente, er der jo ingen grund til at lefle for potentielle nye kunder med nymodens opfund som musik eller nogenlunde inspirerende udsmykning. I en menneskealder har her hængt en stor samling kasketter og en enkelt høj hat, og mere fis og ballade kan man virkelig ikke forvente.
|