Lukket Langt ude på landet lå et lille hus, og i huset boede en vært der med et lystigt glimt i øjet langede rundt med grønne flasker. Derfor kaldte man huset for et værtshus skønt det egentlig var et bondehus med smuk landskabsidyl hængende inde i bondestuen. Uden for huset skralrede skaldepandebanderne fornøjet rundt, men indenfor var det det glade klank fra billardbanderne man hørte når Henning og hans makker stødte til billardkuglerne som ikke kunne komme ned i hullerne på det mest nuttede og mindst anvendelige billardbord man endnu havde set. Der lå et tæt tåge indendørs, men det generede ikke beboerne i det lille hus, for det hørte nu engang med til hyggen. Det lille hus lå i en lille by med det romantiske navn Nordvest, sikkert opkaldt efter den bidende kolde vind som fór frem og tilbage mellem de faldefærdige bygninger hvor Olsenbanden sneg sig langs murene. Alt dette er muligvis lang tid siden, men byen ligger der endnu, det samme gør huset; måtte det aldrig forgå.
|