"Det må da være tyve kroner stykket," indvender anmelderne da vi skal betale for de to pilsnere den moderlige bartenderske har serveret. Men nej, om lørdagen er det to for tyve, for hun kan ikke lide at pelse folk. Det er alt sammen aldeles beundringsværdigt, og derfor kan det også godt undre at Bisidderkroen ikke er propfyldt med entusiastiske kunder. Måske er det bare en særlig dag i Nordvest hvor alle er oppe på Fluesmækkeren og spise stegt flæsk, for her på stedet er der en smule smådødt. Barmutter snakker københavnsk geografi med to lidt slidte herrer, og efterhånden har de lokaliseret Ole Suhrs Gade og Sølvtorvet, men de skal jo til gengæld også følge med i den yngre prins som i dag skal giftes for anden gang. Vi har sat os i det bageste lokale hvor vi i ophøjet ensomhed kan nyde et bredt udvalg af kunst i spektret mellem Brueghel og en naivistisk skildring af Christianshavn, med en socialistisk demonstration anno 1983 som mellemvare. Her er masser af visuel underholdning, men i almindelighed må vi nok anse Bisidderkroen for smådød denne tidlige aften. I det nordvestlige gulstenskvarter er der imidlertid ikke så meget andet at komme efter, så kroen skal have ros for bare at eksistere. Rygning.
|