I disse værtshusdødstider kan man jo kun glæde sig over at Nick holder ud her i den stille sidegade og tilsyneladende ikke har forandret sig en døjt siden vores sidste besøg. Det er stadig et godt, gammeldags brunligt værtshus som på et tidspunkt nænsomt er peppet op med lidt kunst og kulturelle plakater. Den slags skal man selvfølgelig passe på med, men heldigvis er der tale om rigtig værtshuskunst. Interiøret fra Nick er rørende skildret på et stort maleri bag baren, og et andet stort maleri viser en traditionel værtshusscene med letlevende damer og slidte, skæggede mænd. Et af motiverne er trådt ud af maleriet og står nu og snakker med bartenderen, som har en fortid som SFs forsvarsordfører. Det var ham der gjorde Ellemann så bedrøvet i 80erne. Så er det da langt mere produktivt at lange øl over disken til lyden af Niels Hausgaard-imitat og med udsigt til brosten, stilladser og containere. Her er rart at være uanset om det er fredag eftermiddag eller tirsdag aften. Ikke dankort.
|