En anmeldelse af Beverly Hills er nok lige på grænsen af vor forpligtigelse da etablissementet adskiller sig en del fra byens andre udskænkningssteder. Ved indgangen får man lov til at betale 75 kr. i entre (og yderligere 20 for at få lov til at lægge jakken) til en olmt udseende rockeragtig garderobemand. Når man således har passeret den første forhindring, skal man i det dunkle lys forsøge at lokalisere baren hvor man kan vælge mellem øl eller champagne. Øllet koster 80 kroner glasset, og den argeste halvflaske lambruscopjask koster 975 kroner. Så står man der, og øjnene er begyndt at vænne sig til mørket i det sorte lokale mens man retter opmærksomheden mod scenen hvor der ikke sker noget meget længe. Men pludselig dukker en ung dame op fra bagsiden af scenevæggens spejle. En lemfældig dans går i gang hvis formål klart er at få alle os mænd med hormonerne uden på tøjet til at hænge en øls tid mere. Og alt efter danserindens engagement og øvrige fortrin kan man sagtens føle sig ansporet, men hvis man er lidt sløv i sine bevægelser mod foret, kommer nydelige, letpåklædte udenlandske damer hen og snakker med én. For at snakken skal udvikle sig, kræver de dog ret hurtigt at man byder på et glas champagne.Vi skal derfor slå fast at man ikke får en sjov aften på Beverly Hills med mindre pengene sidder særdeles løst. Og selv da er det højst sandsynligt at man kunne finde en mere seriøs natklub andetsteds. Her er simpelthen kedeligt, både hvad angår den billige halvfjerdseragtige indretning og personalet der klart udstråler foragt for deres arbejde. Bartenderen skal dog undtages da hun var både elskværdig og professionel. Musikken er naturligvis rock. Dankort
|