Et af byens ret nye irske værtshuse og et af de større og mere gennemførte af slagsen. Bag den flotte facade i blåt og guld finder man en trappe der dels fører ned til en ikke særlig spændende underetage med periodevis servering og dels op til et ret stort sammensurium af små lokaler og krinkelkroge, flere med adgang til baren som snor sig gennem det hele. Indretningen er som forventeligt præget af mørke, tunge, polstrede møbler og mørkt, tungt, udskåret træ. I montrer og vindueskarme har man anbragt en større samling rariteter, heriblandt en del petroleumslamper. Museumsgenstandene er næsten smagfuldt illuminerede. Vi vil gerne fremhæve et meget flot mønstret kakkelgulv og de overdådigt udsmykkede lofter. Selv om det hele formentlig stammer fra et samlesæt, har man alligevel haft mere held ved udpakningen end så mange andre steder. Det eneste rigtige stilbrud ses ved indgangen hvor et udgået, afbarket træ strækker sig over begge etager. Med mindre træet skulle være et fund fra en af anmelderne ukendt irsk ørken, er det nok købt på ophørsudsalg i den nærmeste Texas-restaurant. Et godt eksempel til efterfølgelse er i øvrigt de små ris- og ros-blanketter på bordene. I dag var det Sankt Patricks dag, den dag irerne bruger som undskyldning for at drikke endnu mere end de plejer, og gå med grimme hatte. Al virakken udeblev dog her inde i centrum. For at få ægte irsk anarkisme, bør man nok i stedet søge Kennedy's. I weekenden er der ofte levende musik hvor en guitarspiller sidder og spiller irsk folkemusik. Kvaliteten af præstationen er bestemt ikke på højde med hvad man ellers kan opleve. Dankort
|