Lukket Ny pub ved navn Gullivers. Gad vide om det trækker ud ovre på Kongens Nytorv, for operagæsterne har i hvert fald ikke indfundet sig til en aftendrink eller natmad endnu. Her er ellers dækket flot op i størstedelen af dette fornemme lokale som stadig bærer præg af fortids glans. Her er både bordeauxfarvet loft, stuk og de mest bombastiske fløjlsgardiner vi længe har set. Men vi sidder naturligvis ikke i den fine afdeling, for den ydmyge øldrikker er henvist til nogle sammenskrabede grillbarborde ud mod gaden hvor man trods alt har fuldt udsyn over restaurantafsnittet, og hvor maddunsten også river fuldt så meget i vore næser som i det hypotetiske teaterpublikums. Var der ikke engang mere gang og øldrikkeri i dette sted? Jazzmusik. Dankort
|