På samme måde som genboen Sommersko er Dan Turéll en årgangscafé, så vi går ud fra at den har ligget her siden 1977. I betragtning af at titelpersonen på det tidspunkt levede i bedste velgående, har vi jo egentlig at gøre med en navngivningstradition vi troede var gået i graven sammen med Sovjetunionen. Men den trivedes jo også fint dengang. Hvad Onkel Danny egentlig har at gøre med dette stål- og spejlinferno, står for os hen i det uvisse, og vi formoder heller ikke at det ret smarte publikum ville føle sig godt tilpas på Stjernecaféen eller den slags steder fra Dans univers. Men flot og funklende er her. Og det med en espressomaskine der ligner noget fra et flycockpit og en pågående gang dunken fra højttalerne. Over baren kan man beundre omslagene fra alle Dans bøger, og skulle man gå helt bagover af den grund, kan caféens navn i bøjet neon ses i loftet. Personalet består i dag af tre-fire unge piger som ikke har synderlig travlt, særlig ikke når der ankommer en gæst uden Dan-kundernes sædvanlige uniform, som er den selvglade forretningsmands. Selv om vi måske i dette miljø ligner plebs, så lad os lige minde om at en lille "stor" fadøl til en høj pris skal serveres fluks og med et smil. Dankort
|