Det kommer muligvis som en overraskelse for vore yngre læsere, men København havde faktisk en dødsrute før Brødrene Strecker med brask og bram opfandt en der sjovt nok kun omfatter deres egne konceptbarer. Hvorom alting er, kan vi i hvert fald ikke forestille os andet end at enhver dødsrute med respekt for sig selv i de sidste mange menneskealdre må have omfattet et besøg på dette lille hyggelige værtshus i hjertet af den indre by. Da stedets sidste indretningsarkitekt fejrede endt gerning med en cigar fremstillet af en ung Stauning, havde han god grund til at være tilfreds. Bobi Bar er i sin nuværende form sluppet frelst igennem besættelse, plastictressere og fattigfirsere og præsenterer sig stadig som en god gammeldags lille hule hvor pladsen til sidste kvadratalen er optaget af små borde med brunternet dug og hårde stole. Bobi har vel et ry for at appellere til kvarterets bohèmer, intellektuelle og journalister fra Berlingeren, men vi konstaterer også denne fredag aften en hel del yngre gæster der giver håb om at denne fornemme repræsentant for det klassiske københavnske værtshusliv nok består en generation eller to endnu. Udenfor i mylderet på Købmagergade er folk ved at flå januarudsalgsvarerne ned fra hylden, men inden for på Bobi Bar hersker roen og freden. En tryg fortidig hule i en skinger forbrugsreligiøs nutid. Musikken er blandet til klientellet, men jazz høres ofte. Dankort
|