Når man bliver smidt ud fra Wessels kro klokken fem om morgenen, så har fornuftige mennesker kun en ting at gøre. Og det gør de så; de vakler over til Andys Bar og fortsætter festen. Her er stemningen lige så tyk som i Arilds dage, og man må kante og krumme sig i et væk mellem de mange gæster indtil det endelig måske lykkes at finde en siddeplads. Dette gamle rodede værtshus i S-togsbrun stil nægter at dø, men holder fanen højt, og de nye generationer af gæster ved også godt hvor man skal tage hen for at holde branderten ved lige eller sidde og småkysse i en krog. Som det sig hør og bør på et værtshus i Købmager Kvarter, er her en udpræget jazzagtig halvtredseratmosfære med træbænke og -stole og gardiner i luderbarskulør. Udsmykningen er vel egentlig lige meget, men faktisk er det sjovt med modernistisk grafik tømret ind i væggene og det store maleri med San Franciscomotiv: (Vi ser en kvinde tabe trusserne uden for Andys bar. Gasolin gjorde maleriet kendt ved at bruge det til et pladeomslag). Vi anbefaler Andys til sociale nattegængere, men nok knap så meget til forbipasserende hattedamer.
|