Joe har åbnet et nyt værtshus i Kastrup, og det kan der jo nok være behov for. Her søndag aften har alt andet nemlig lukket, ikke mindst et af Københavns smukkeste værtshuse, Havnecafeen, som permanent har drejet nøglen om. Situationen er altså alt efter temperament begrædelig eller forargelig, men så er det da en trøst at Joe er kommet. Skulle man tro. For det er dog det mest dødsyge, kolde akvarium man kan forestille sig. Standardinteriøret for år 2006 er klasket ind, og man har fashionabelt nok også her problemer med hvidbalancen. Vi drikker i en fart vores øl ud og stikker af mod Amagerbro, for der er ikke mere at sige om Joe's, ud over at den næppe holder særligt længe. Dankort
|