Lukket Hedder nu Graceland De smukke mennesker der er bekymrede ved at forlade hjemmets trygge arne (læs Amager), samles på Check Inn og lader storbyens scoresteder passe sig selv, og hannerne med ludende og vuggende elefanttyrsskuldre brummer og fouragerer blandt efne lørdagsmøer i den første ungdom. Der er med andre ord sket en del siden det tidligere Karrossens faste stamkunder talte om karburatorer og knastaksler, for nu domineres Check Inn af diskoteksatmosfære og helt unge mennesker der både er liderlige og bange. Det er et forhold vi helt kan sætte os ind i, og vi er fulde af veneration for et sted med et så forståeligt og menneskeligt udgangspunkt. Vi anbefaler følgelig gerne et besøg i Kastrups eneste forskruede storbyafkrog hvor man kan omgås mennesker der af vidt forskellige årsager søger de mildere amagerkanske himmelstrøg. Og til lykkejægeren på hovedstrøget: De er såmænd ganske kønne. Musikken er naturligvis tung af diskoteksbas. Dankort
|