Den østafrikanske situtunga med afuldet gulvtæppeøre, den schweiziske bjergged og et metaltyrehoved; alle signalerer de mandig territorialbevidsthed på storvildtjagt. Og voldsmotivet underbygges yderligere af de conquistadorhjelme der anvendes som barbelysning, og som vel først og fremmest skal give lidt bodegastemning. Denne lille pub har ligget her med nogenlunde samme stil siden halvfjerdserne, men det gamle navn unddrager sig for øjeblikket vor hukommelse. City Pub er kort fortalt et lille værtshus for funktionærer der hellere ser sig selv i denne dagligstue blandt billig kunst og ophængte hjortehoveder der får storvildtjægeren frem i inkassoopkræveren, end hjemmehørende blandt de virkeligt lokale på pinden. Eller endnu værre på Postillionen. I højttalerne høres forældet popmusik. Dankort
|