Måske er det meningen at Skammekrogen skal illudere jazzagtig parisercafé, men i så fald er værtshusholderen ikke besat af ideen. Først og fremmest er det nu et gammelt vesterbroværtshus med mørkebrune lofter i den velkendte nuance fra indre by. Caféassociationen kommer fra de velplejede trægulve og den lysorange væg med mønster i pudset. I det bageste rum gennem portalen hænger temmelig mange bybilleder og et stort stik af Københavns havn, og her sidder man hyggeligt og ugenert. Det er faktisk helt mærkeligt at sådan et gammelt huleværtshus kan få lov at bestå på Vesterbros Torv, men på et enkelt punkt er Skammekrogen blevet moderne: man kan nu få lov at betale med op til flere slags kreditkort. Selv arbejdere og pensionister går ikke længere med kontanter. Tidligere var det reglen her at man blev sat i skammekrogen hvis man nævnte det forbudte ord, Dankort. Dankort
|