Lukket Asger kender vi bedst fra den lyse side af klokken 2, og her samles da også en stor del af Vesterbro ud på natten. Klientellet er blandet, og en ret stor del sidder og kysser i hjørnerne. Det forstærkes ydermere lidt af at det grønlandske publikum for øjeblikket er fortrængt hertil under Istedgades byfornyelse. Det basale lokale skriger på caféindretning med højt til loftet og store flader, men den skarlagensrøde vægfarve og parketgulvene med lidt spredte gulvtæpper ændrer indtrykket fuldstændigt i retning af teatercafe. Men her ud på natten skifter stilen til noget der ikke ligger lige for, med høj, lidt aggressiv musik, kvinder af vidt forskelligt tilsnit der kan virke hæmmende på ens sindsro, og så de før omtalte romancer. Dankort
|