Der var engang da Det rene Glas spillede en stor og vigtig rolle i Nørrebros spirituøse liv. Det indgik et art symbiose med naboen Det Gyldne Krus som hen ad syvtiden drejede nøglen om, og de standhaftige drukmåse kunne så gå lige over gaden og møde ligesindede på Glasset der var stærkt og morgendueligt. Det var dengang. Til forskel fra Kruset der i mellemtiden har lidt cafédøden, har Det Rene Glas overlevet, men det er i en noget forhutlet og vingeskudt form. Ved at stryge morgenåbningen er det kommet til at ligne alle de andre så hårdt pressede klassikere hvor folk kan sidde om aftenen over et sæt og diskutere EU og Lone Kellerman samt andre vigtige ting der angår rigets fortsatte beståen. Og tidens tand er hård ved disse gamle arbejdersteder; mon Det Rene Glas klærer skærene? Kom og se verden af i går før det er for sent.
|