Hvad er det nu for noget? Her er gabende tomt, og så skal man alligevel vente et kvarters tid på en stor fadøl! Og så er den flad og ligner en gammeldaws isvaffel med skum til højre og venstre. Men alligevel er vi glade og tilfredse og nikker på næsten tyvende år genkendende til en af de helt store institutioner i byens værtshusliv som gudskelov ikke har forandret sig, og hvor man stadig hæger om traditionen for den langsomt skænkede fadøl med stor flot top. 90eren stammer fra 1916, og allerede få år efter havde en kongelig teatermaler oparbejdet en så stor barregning at han fik lov til at udsmykke hele lokalet med klassiske motiver i stil med det kendte Akropolistæppe (læg mærke til at bjergtoppen på væggen til venstre for baren er et fikserbillede hvor man kan se to ansigter). Siden da er der næppe sket meget med den fysiske indretning, og på den vis bliver 90eren både et hyggeligt og brugbart ølsted og et charmerende museumsstykke hvor man føler historiens sus af fortidige øldunster og gammel cigarrøg. Ud på aftenen begynder det som regel at vælte ind med fadølsentusiaster og andre mere lokale udhængere. 90erens særpræg - Hof uden kulsyre - gjorde den tidligere til et kultsted, men i disse år hvor man kan få masser af lige så fint eller finere øl andetsteds, kan værtshuset næppe markedsføre sig på det længere. Ikke desto mindre er der nok ingen tvivl om at 90eren sikkert har ry og pondus nok til at holde fanen højt længe endnu. Ingen musik, det bruger man åbenbart ikke. Dankort
|