Ja, man skal jo føle sig lidt hjemme når det første der bliver sagt til en når man kommer ind af døren er: "Hej skat". Således vel ankommet bliver man jo kun yderligere i godt humør når en bajer koster 15 kroner. Og Frederiksberg-På Hjørnet følger sin wannabe-Københavns Kommune-beverding-stil helt til dørs med dunkel atmosfære og dunkle personager med heftigt temperament i billard-departementet. Så skulle en studerende fra Enghave ikke føle sig i humør til endnu en gang bare at drøne ned på Ludwigsen, behøver han ikke at føle sig fortabt ved at overskride grænsen til Frederiksberg. På Hjørnet er et sikkert sumpested hvor meget skal være en tilgivet hvis bare man giver en omgang øl. Men vi anbefaler at tage et lidt mere heldigt anker, for denne aften var de Forenede Bryggerier vist kommet til at fortynde væsken.
|