I adskillige år har Café Malmø holdt åben juleaften, og således også i år hvor stamgæsterne klokken seks kan komme ned og få lidt juleand og ris a la mande sammen med øllen. Redaktionen var dog allerede på pletten ved tolvtiden, men det kneb lidt med julestemningen i år. Ingen udsmykning, ingen festlige nissehuer, end ikke 'Far jeg kan ikke få hul på kokosnøden' som baggrundsstøj, kun den enarmedes bedrøvelige dyt. Cafe Malmø er ellers et godt, gammelt københavnsk værtshus fra 1870 i sømandskvarteret på Gammelholm. Det består af tre stuer med en bar i den ene, et billard i midterstuen samt et lidt mere tilbagetrukket lokale. Sin storhedstid har det haft da skibene ankom her, og lasten ikke blev lodset i store containere i Nordhavnen, og gennem tiden har mange sømænd, hjemkommet fra oversøiske rejsemål, tømt deres køjesæk her. Alskens rejsegods fra negerkonger til øloplukkere mv. hænger på væggene sammen med billeder, fotografier og modeller af skibe. Men i dag beløber den eneste sømandsmæssige kunnen repræsenteret blandt gæsterne sig nok til salg af cigaretter på flyvebådene. Og i en slags pendant til Hovedbanegårdens toglandskab har man her en montre med et grønlandsskib der passerer en isbjørn, et fyrtårn i en anden målestok og en pingvin(!) på en isflage. Som eksempel på udsmykning kan nævnes en død skildpadde, bordludernes klub med billeder af hovedludergaden i Singapore og en samling på 3000 øloplukkere. Den eneste association man ikke får i denne kælder, er faktisk til Malmø. Stedet er meget anbefalelsesværdigt. Dog ikke for ikke-rygere. Det må anbefales at man sender sit tøj til rensning efter et besøg.
|