Et af de få steder i Nyhavn der ikke har haft en kapitalstærk bagmand til at gøre stedet fashionabelt. Gammelt og slidt med linoleum på bordene. Stemningen er lidt som i en smugkro i 70erne. De malede blomster på træbænkene bidrager lidt til vores nostalgiske stemning af sømand og arbejder. Det kinesiske præg kommer fra vægmalerier og mærkelige lamper i loftet. Baren er lillebitte, og man skal nærmest om bag ved den for at komme på toilettet. Levende musik on-lø med Jonny Guitar og Ole Biksemad. Dankort
|