På dette hjørne ved Nyboder lå der længe en cafe ved navn Le Chat Noir, og den var ganske populær blandt funktionærer og studerende der kunne komme her i dagtimerne og holde et møde eller sidde og boge den over en kop kaffe af den type man nu foretrak. Nu er der kommet ny ejer, og den sorte kat er nu blevet til en sort svane, og det har medført at man nu er begyndt at tage øl lidt mere alvorligt her på stedet. Indehaveren er - som det sig hør og bør - engelsktalende, og derfor skal stedet måske signalere engelsk pubtradition, men faktisk er det nærmest umuligt - bortset fra øludbudet - at skelne lokalet fra sin tidligere café-inkarnation. De lokale nybodere som følte deres trygge fundament briste under sig da Le Chat Noir blev solgt, kan ånde lettet op, og de har allerede fundet tilbage og har rystet forskrækkelsen af sig. The Black Swan har utvivlsomt nogle gode år foran sig, for den er tydeligvis populær i lokalmiljøet. Vi anbefaler også gerne et besøg, og en god øl er vel også lidt mere væsentlig end et standard-kaffeudvalg. Dankort
|