I København har vi stadig et hav af smukke gamle beverdinger hvor lofterne er presset skæve af årenes tyngde. Restaurant Nytorv, Kanalkroen og også Cafe Rabes Have hvor vi sidder nu. Her er jo smukt, folkeligt og hyggeligt, men hvorfor skal man altid sidde som eneste øldrikker mens alle andre sidder med det kolde bord og snaps og kaffe osv. Således også nu hvor to udgaver af familien Danmark, henholdsvis unge og ældre, er nået til kaffen efter at have indtaget lørdagsfrokosten i disse fine lokaler. Klokken er allerede en time over lukketid, så vi var for en gangs skyld heldige med at få lov til at drikke en god gammel arbejderpils på hvad der må være Christianshavns ældste beværtning.
|