Hold da op hvor er der i grunden mange værtshuse i Brønshøj. Bliver man træt af et sted, skal man bare vralte nogle få meter ned ad Frederikssundsvej før man når det næste. Og skulle det være lukket, og det sker tidligt søndag aften her, ligger der sikkert et til på næste gadehjørne. Den store tæthed er selvfølgelig til størst gavn hvis man mener at det ene værtshus kan være lige så godt eller skidt som det andet, og det mener man ikke nødvendigvis på disse kanter. Uden at skulle gøre os til eksperter i Brønshøjs øldemografi vil vi alligevel påstå at klientellet her på Bergs er i den lidt pænere ende som man måske kunne kalde småborgerlig, eller i hvert fald mindre slidt end andre steder. Her er fx mange flere kvinder i flere forskellige aldre end tidligere set i aften, og skønt de ikke ligefrem er hvidvinsnippende hattedamer, er de da i hvert fald heller ikke udprægede havgasser. Og ved nabobordet sidder en ung mand og underholder sin veninde om utilfredsstillende sprogbrug i matematiske beviser. At Bergs har et vist udbud af svagt eksotiske øl, bidrager også til indtrykket af at vi befinder os på et sted af en vis klasse, som dog heldigvis ikke har ambitioner om at være andet end værtshus. Den gule maling og de standardiserede halvmoderne cafémøbler får i hvert fald tilstrækkeligt modspil af den dejligt lange bardisk med lidt messingbestykning der sender tydelige signaler om solid bar. Rygning. Dankort.
|