Det er næsten bespotteligt at stedet her stadig hedder Mads Bonde. Mads var jo ellers i årevis et klassisk brunt værtshus med røg og raflebægre helt i Holmbladsgades traditionelle stil, men nu er det hele lavet om, så kun navnet er tilbage. Nu har vi at gøre med en rigtig ølentusiastcafé hvor man kan købe klassiske engelske ales og det nyeste fra Beer Here, og vi bruger ordet café med vilje. Det er nemlig faldet os ind at den moderne ølbar har langt mere tilfælles med speltdamernes caféer end med det traditionelle værtshus. Hvor værtshuset er et offentligt mødested hvor man kan sætte sig i baren og snart være involveret i samtale, raflespil eller slagsmål, er caféen og dermed ølbaren en udvidet dagligstue hvor det eneste mulige samvær er med de venner man selv medbringer. På den måde bliver den moderne ølbar til et symptom på samfundets almindelige segregering hvor vi foretrækker at omgive os med mennesker der ligner os selv, og det gælder så åbenbart både boligområder, Facebook og øldrikning. Det er egentlig ikke fordi vi har noget særligt at klage over her på det nye Mads Bonde. Øllet er godt, gæsterne er velopdragne, og musikken generer ikke, men sådan er det jo også på alle de andre ølbarer i byen, så man kunne godt forestille sig at den slags steder på et tidspunkt ville få et problem med at differentiere sig. Hvis den ene ølbar kan være lige så god som den anden, bliver det jo lige så interessant at besøge Mads Bonde eller Ølbaren eller Mikkeller som at købe en liter sødmælk i en ny 7-eleven. Med mindre selvfølgelig man er en så rendyrket kender at disse steder kun skelnes på øludbuddet. Mads Bondes tidligere stamgæster er her ingen spor af, så de er formentlig forduftet til Jaguaren eller Post Bodega eller et af de få steder der stadig overlever i Holmbladsgadestil. Det ville næsten også være utænkeligt at noget stampublikum ville kunne overleve et så radikalt stilskift som her, og priserne har selvfølgelig også noget at sige. Måske er 60 kroner ikke noget at tale om for den yngre cafégænger, men her på Amagerbro er det sikkert stadig et betragteligt beløb for en stor del af befolkningen. Heldigvis er det nye Mads Bonde socialt bevidst. I avisholderen finder man både Arbejderen og kommunisternes pamfletter op til det kommende kommunalvalg. Måske har salonkommunismen som livsstil fået selskab af ølbarsocialismen, og sikkert med samme resultat.
|