Sådan en forsommereftermiddag kan man næsten ikke undgå at komme i godt humør, og hvor skulle man bedre kunne udleve den stemning end på et sted der hedder Lystig? Det mente chaufførerne fra Irlandsvejs nu forsvundne busanlæg også i de tidlige halvfemsere, og de udgjorde dengang et vigtigt stampublikum. Hvem ved, måske stammer skikken med at drikke af flasken også fra den tid? Det er i hvert fald hvad mange nuværende gæster foretrækker. Buschaufførerne er selvfølgelig væk nu, lige bortset fra Ole som plejede at køre linje 42 til Benzinøen, og helt ærligt er Lystig ikke så lystigt lige i dag. Tre barhængere og to solister drikker øl, og der pågår en fredelig pot ved det flotte, splinternye billardbord som optager resten af pladsen og kan lejes formedelst hampre 200 kroner i depositum. Her har været duefest i lørdags. Vi har sandt at sige aldrig været med til sådan en, men den kunne måske godt tænkes at gøre deltagerne lidt matte i koderne i en længere periode? Men der er også lang tid til klokken bliver to hvor der lukkes, så Lystig har potentialet til at trække folk til ud på aftenen. Så vi bliver alligevel siddende, og efterhånden kommer der ganske godt gang i Lystig. Et nyt hold overtager billardet til en fyraftenspot, Ole drikker en øl, det gør vi også, og nu kan vi både se meningen og charmen i dette ukunstlede sted som forhåbentlig bliver liggende en rum tid endnu. Musikkens kommer fortrinsvis fra en af de nye moderne lallepalle-radiokanaler.
|