På Kongedybet findes der faktisk tegn på modernitet. Fx er her masser af cafékunstneriske billeder af robåd i måneskin, letlevende damer, sejlbåd i solnedgang og letlevende damer i måneskin. Ellers er alt vist ved det halvgamle. I hvert fald publikum, som excellerer i en halvgammel københavnsk specialitet som efterhånden er ved at blive sjælden, nemlig at gå på værtshus og drikke bajere og spille enarmet så længe man kan og de tomme flasker stadig kan stå på bordet. Det er der intet som helst odiøst i, og alt foregår stille og fredeligt, mens ensformig pop flyder lindt ud af højttaleren. Alle kender vist hinanden og cirkulerer blandt bar, borde og billard mens man diskuterer livets gang i gaden som sørme også hedder Kongedybet. Der er en tid til forandring og en tid til stilstand, og her ved man hvad klokken er slået. Vi skal dog nævne en meget væsentlig forandring siden vores sidste besøg. Man har sænket prisen på Underberg betragteligt, da man mener at denne vare i et velfærdssamfund som vores bør ligge i et prisniveau hvor alle kan være med. Vi kan kun erklære os enige i et så ædelt socialt formål.
|