Lukket Vi var blevet tilsagt af de nye ejere af den gamle Jensens Bodega der nu skulle have en ordentlig overhaling, have smidt de gamle barhængere ud, have fjernet grilllyrikken, have et spændstigt og åndeligt navn som Cassiopeia og gøres klar til de nye millionærer der kommer med Metroen, og som naturligvis vil have café. Stor var vores forbløffelse da salget åbenbart må være gået i hårdknude, for den nye ejer var tidligere bartender på sumpestedet Karrusellen på Nørrebro, og kunderne var de selvsamme sumpere som også hang her sidst. Så bortset fra en ny gang maling er Jensens den samme lokalsnask som den altid har været, og hvor kommunikationen mellem kunderne er udflydende, men hvor man dog kan skelne udsagn som: "Fem firere" og "Det giver seks skæve". Og vi må jo nok vinke farvel til den gratis pressebajer vi burde have fået ved anmeldelsen af en ny café Lav ligegyldig musik. Ikke dankort.
|