Det er ved at være år og dag siden deres udsendte sidst var her på Friheden. Dengang var vi begejstrede for livet og de glade dage, og denne almindelige aften der lægger op til en af årets mange hverdage, er der stadig både liv og glade timer. Sidst vi var her, spillede Elvis (se billedet), men i dag spilles der kun skomager af de lokale ølmaver, og det er for så vidt lige så hyggeligt. Friheden er måske bydelens bedste bud på et værtshus hvor alle kollektivt er enige om at verden på den anden side af trappetrinnet ikke eksisterer lige nu. Derfor sidder vi og eskaperer til Paul McCartney, Pink Floyd og gammel halvtredsermusik. Hansen konstaterer at det på billardet står fjorten-toogtyve, og egentlig burde man vel gå hjem nu, men Hansen og Erling tager lige en ekstra pot inden virkeligheden trænger sig på; socialdemokraten melder højlydt at en tissetår er på sin plads, og Andersen giver den røde en på frakken. Vi skal ikke kunne sige om anmeldererne får held til at kvitte Friheden, men hvis disse linjer læses, er vi brudt ud af paralleluniverset. Gad vide hvor klogt det er?
|