Lukket Hvis Drogdens stamgæster læser dette, vil vi gerne lægge ud med en undskyldning for at forstyrre freden denne lørdag aften. Nu havde de jo ellers slukket lyset over billardet og skruet ned for musikken så man kunne nå at falde helt i søvn inden lukketid. Ingen ænser billedet af Skagens Rev Fyrskib eller de andre maritime effekter som navnet Drogden jo nærmest forpligter til, og jukeboksen er sikkert ved at gå helt til grunde af mangel på opmærksomhed. Stedet har ellers mange forudsætninger for at være rigtig hyggeligt, her er nips og skotskternede duge på bordene, og alligevel sidder her fire stamgæster og diskuterer hvornår der sidst var gang i den. Et svar kommer de ikke rigtig frem til, men vi kan hjælpe lidt og sige at denne aften ikke kommer til at gå over i historien.
|