Hellerup

Denne bydel strækker sig fra Svanemøllen og mod nord til Charlottenlund. Antallet af anmeldte værtshuse er ikke stort, men det skyldes ikke manglende vilje fra censorernes side. Set fra vor synsvinkel kan en spadseretur gennem Hellerup godt blive til en ørkenvandring da TPC-ratioen (Taverna Pro Capita) er lige så lav som chokoladeforretnings-ratioen er høj. Priserne er i almindeligt københavnerniveau.

Henter kort...

Eventuelle kommentarer og rettelser til værtshusene i området er velkomne.


Café Apoteket

Hellerupvej 40
39 62 05 99 www.cafe-apoteket.dk
8
8
Fadøl (Ceske Böhmer, Ravnsborg Rød, Stuykmans Witt, New York Lager, Balder Gylden Böhmer)
ma-to: 2230; fr-lø: 00; sø: 20; 9
0,5 l flaske fra Fanø Bryghus: 65; NB: Meget højt ølprisniveau Avislæsende kaffemand
Gipsbuste af ukendt klassiker 01.05.11
At dømme efter navnet må caféen her være et tidligere apotek, og indtil for nylig var her et mere klassisk værtshus, men som vi sidder her i et stort lyst lokale med stilig stuk i sommerlig stemning, kommer vi nærmere til at tænke på forrige århundredes landliggerliv hvor det københavnske pengearistokrati anlagde lystejendomme i det nordlige bondeland. Selv om det regner ude på vejkrydset ved Hellerup Station og her sandt at sige ikke er udpræget sommerligt, kan vi sagtens forestille os en benovet Lykke-Per eller H.C. Andersen som træder ind i de luftige gemakker for straks derefter at blive slået omkuld af kravet om 65 kroner for en flaske mikrobryg fra Fanø.

Den slags kan måske godt løbe rundt, men denne eftermiddag kort før lukketid har vi i hvert fald kun selskab af en enkelt lattedrikker som næppe egenhændigt kan betale bartenderens timeløn. Det er jo ikke vores problem, så lad os bare anbefale dette smukke sted til en stille luksusøl fra Fanø eller Nørrebro.

Dankort.


Pinafore Pub

Strandvejen 112
39 61 06 15
8
7
Tre slags fadøl.
00 7
alm.:16 Lokalt
Spillemaskine klaver. 07.03.98
Lukket

Et almindeligt værtshus hvor møbler og vægge er holdt i lyseblåt. Et enkelt lokale, men med en indgang i midten. Stedet frekventeres formentlig fortrinsvis af stampublikum hvis bedrifter på hesteryg findes foreviget overalt på væggene. Anskuet som fotokunst er værdien til at overskue. Lyserøde blomster på bordene. I en lille reol findes læsestof: Vi er i Hellerup, Datatid og Ridehesten. Desuden lokaltelefonbogen.


Svane Pub

Strandvejen 10
39 20 10 13
8
9
Fadøl (Tuborg Grøn, Classic, Rød, pt. sne)
02; 8
Alm.: 17; Underberg: 22; Lokalt
Juke, flipper, fjernsyn, telefon 27.12.00
Anmeldt første gang 07.03.98
Deres to anmeldere måtte lige diskutere hvorvidt Svane Pub på ydre Østerbrogade ligger på Østerbro eller i Hellerup. Glem alt om politikredse og kommunegrænser, den objektive afklaring fås fra det simple faktum at den småborgerlige brassoelegance er så nydelig at enhver villa- og parcelhusejer kan se sit yngel i øjnene næste morgen uden at blinke. Provins fem kilometer fra Kongens Nytorv, det er til stadighed forbavsende. Men Texas-Mexicostilen er da hyggelig omend Compu-games'ene godt kunne undværes.
Der serveres en række forskellige retter i stil med fiskefileter, frikadeller og den slags. Og stedet er forsynet med kobberbelagt dansegulv der næsten har plads til ét par, og der averteres med levende musik.

Dankort


Værtshuset Sankt Peder

Sankt Pedersvej 2
39 61 22 75
10
8
Tre slags fadøl.
02; sø: 20 7
alm.: 18. Yngre og helt ungt.
Klaver, telefon. 07.03.98
Det kristelige navn suppleres på det allerhelligste af de mange gudelige broderier og øvrige motiver der pryder væggene ("Hvad er et Hjem uden Jesus?" og lign.) sammen med gamle sjove plakater. Det religiøse islæt er mere et smart tema snarere end det er et udtryk for klientellets sindelag.

Meget mørkt gammeldags værtshus i tre små lokaler med lille bar i det forreste. Bordene står meget tæt.
Under besøget gav en gæst et nummer på trompet til publikums store tilfredshed.

Dankort


Zea Breeze

Strandvejen 145
39 62 20 49
7
6
Tuborg og Classic fra fad.
01; fr-lø: 02;NB men måske tidligere. 10
alm.: 18; 0,5 l fad: 30. Yngre cafépublikum.
Fjernsyn. 07.03.98
Lukket

Lille café i tilknytning til større restaurant. Store vinduer ud mod Strandvejen, gule vægge og en bar i hjørnet. Sjovt glasvindfang med Tuborg-baldakin ved indgangen. Belysningen er mest små halogenlamper og stearinlys, og det ser faktisk meget hyggeligt ud. Bortset fra et enkelt palmetræ er der intet i indretningen der har tilknytning til navnet, og man kan heller ikke se vandet. Herudover er interiøret sparsomt med lidt cafékunst, et par gamle brandmandshjelme og en flot ildslukker i kobber. Med garanti det eneste sted i byen der serverer urtehvidløgsgravad sild med brændevinsostetærte. Køkken lukker 22.

Dankort