Gammelholm

Herluf Trolle Bodega

Herluf Trolle er måske lidt af en institution da det er et kendt morgenværtshus i indre by, og desværre et af de eneste her. Klokken 5 er her meget velbesøgt da buffeten trækker i de skvulpende bajermaver. Eftersom her er mange mennesker er stemningen ikke helt i 'sidder på et værtshus'-stil. Stedet virker slidt; brunt linoleum på væggene, og for at få lidt afveksling har man sat noget pseudolerklining op langs væggen ned til toilettet. I øvrigt virker indretningen som noget stamkunderne har klasket op under påvirkning af stedets primære varegruppe.

Dankort

Café Malmø

Cafe Malmø er ellers et godt, gammelt københavnsk værtshus fra 1870 i sømandskvarteret på Gammelholm. Det består af tre stuer med en bar i den ene, et billard i midterstuen samt et lidt mere tilbagetrukket lokale. Sin storhedstid har det haft da skibene ankom her, og lasten ikke blev lodset i store containere i Nordhavnen, og gennem tiden har mange sømænd, hjemkommet fra oversøiske rejsemål, tømt deres køjesæk her. Alskens rejsegods fra negerkonger til øloplukkere mv. hænger på væggene sammen med billeder, fotografier og modeller af skibe. Men i dag beløber den eneste sømandsmæssige kunnen repræsenteret blandt gæsterne sig nok til salg af cigaretter på flyvebådene. Og i en slags pendant til Hovedbanegårdens toglandskab har man her en montre med et grønlandsskib der passerer en isbjørn, et fyrtårn i en anden målestok og en pingvin(!) på en isflage. Som eksempel på udsmykning kan nævnes en død skildpadde, bordludernes klub med billeder af hovedludergaden i Singapore og en samling på 3000 øloplukkere. Den eneste association man ikke får i denne kælder, er faktisk til Malmø.

Stedet er meget anbefalelsesværdigt. Dog ikke for ikke-rygere. Det må anbefales at man sender sit tøj til rensning efter et besøg.

Café Mønten

Der har sikkert været udskænkning her på stedet lige siden Gammelholm var splinterny, og hvis væggene kunne tale (og høre), kunne de sikkert fortælle drabelige historier fra dengang en driftig vært fandt på at opkalde et værtshus efter en mønt. Vi har selv holdt af stedet i Københavnsguidens barndom hvor den ene anmelder oven i købet fandt på at fejre sin fødselsdag her.
Siden var her vist lukket i en periode, og derefter har vi set lidt skævt til den nyopdukkede Mønt som præsenterer sig som cappuccinocafé og espressobar. Nu, adskillige fødsels- (og jule)dage efter, kan vi så konstatere at de nye tider er gået langt mindre hærgende over det klassiske værtshus end vi egentlig kunne have frygtet. Vi sidder ganske vist i en krog hvor vi kan beundre nogle sære lerede malerier og sidde på økologiske hørpuder omgivet af forlorne murstensvægge, men stamgæsterne har luret den fidus og anbragt sig i slyngelstuen om hjørnet hvor der altid er plads til en til omkring det store fællesbord. På trods af nypudsede vægge og hotellobbygulv er det såmænd nok Møntens gamle lokalpublikum som holder fast ved stedet og dermed bekræfter at fornyelse og tradition faktisk kan forenes i et område hvor huspriser og almen markedslogik ellers har dikteret værtshusdød og kommerciel cafékultur. Vor berøringsangst med Mønten er i hvert fald overstået.

Almindelig amerikanerpop med vræl.
Dankort

Niels Juel

Niels Juel er jo en af de etablerede institutioner her på Gammelholm. Denne anmelder har tit og ofte brugt stedet til at få sig en øl og en Underberg mens tøjet tørrede ovre i den nærliggende møntvask. Og med den kundeprofil kan det jo ikke undre at Niels var moden til en ordentlig omgang.

Så nu fremstår stedet helt nyindrettet med flot plankegulv, læderbetrukne stole, stearinlys, subtropiske, latinamerikanske vægmalerier og et noget videre ungdommeligt, fodboldinteresseret publikum. Hvor den fremherskende farve tidligere var mørkebrun, er den nu bordeaux, og det signalerer jo netop den slags fornemhed som gouteres af FCK-segmentet. Det hele virker nu faktisk ganske godt, her spilles høj pop, og stemningen er til tider livlig. Når en institution endelig skal renoveres, er Niels Juel nu sluppet meget godt fra det, og Gammelholm kan stadig opvise et ægte værtshus med længe åbent og passende opkaldt efter den største søhelt af dem alle.

Dankort

Styrmanden

Kælderbeværtning med udsigt til Flyvebådene og svensk flag på facaden. Åbent lokale med små borde med lyserød dug og plasticblomster minder lidt om en restaurant, og der er da også et pænt udvalg af smørrebrød til frokost. På besøgstidspunktet tirsdag aften et decideret værtshus med høj musik og gæster som også kan høres. Atmosfæren er maritim; netop et sted styrmanden ville holde af. En last af romtønder hænger over baren. Stedet er i øvrigt udsmykket med provianttønder, skibsrat og -klokke samt lanterner. Tilknytningen til Jomfruøerne ses også på de ophængte skilderier.

Dankort