Fynske Øhav

Arrebo

På billederne kan man selv sammenligne det gamle og det nye Arrebro.

Rygning kun i gårdhave. Dankort

Avernakø havnecafe

Der er en behagelig ro ved at sidde her midt i ingenting og se på ingenting og hav og Fyn og sand og eng. Indenfor spiller den engelsksprogede bartender halvhård rockmusik mens han finder pommes fritterne frem og gør klar til det store rykind i eftermiddag. For længerevarende turistopholdsgæster må det være noget af en gave at havnecafeen er kommet, for ellers var alternativet at nyde det glade ferieliv uden for købmanden.

På udbudssiden kunne Havnecafeen godt arbejde lidt mere med konceptet. Vi havde ikke forventet fem slags latte og udvalgte øl fra danske mikrobryggerier, men fadølshaner der er tomme, og så valget mellem en Tuborg og en Carls Porter er altså lidt tyndt. Her er vist en opgave for Monopoltilsynet.

Dankort

Den Gamle Kro

Nogle adjektiver helt gratis: "Friskbrygget" kaffe, "gammeldaws" isvafler, "hjemmelavet" leverpostej, så når man nu har en kro, hvorfor skulle den så ikke være "gammel" når det nu er et plusord? Læseren opfordres således til at opgive alle nostalgiske ideer om en trivelig krofatter der med mild hånd langer et skummende krus "velskænket" fadøl over disken med en hyggelig, lattermild bemærkning til det trofaste stampublikum.

Rudkøbings "længe" åbne kro ligger godt nok i et smukt gammelt hus med et smukt gammelt kroskilt, men indvendig fremtræder stedet forholdsvis moderne og lidt råt på den måde der også i København er så almindelig for de sidste tilflugtssteder sent på aftenen.
Bortset fra enkelte gamle møbler virker stedet nyt, der er ikke fadøl i hanerne, der er godt tryk på noget ensformig, rytmisk musik, og bartenderen er en ung fløs med tredagesskæg og ørenring. Men han er da flink nok, og det overvejende unge publikum har det tilsyneladende fint med billard og dart (her er såmænd et separat lokale til begge aktiviteter; det er et stort sted) og forsøg på samtale gennem det overdøvende lydtapet. Vores anbefaling af et weekendbesøg, skal også ses i lyset af at når man forlader den angiveligt gamle kro, går vejen lige direkte hjem i seng.

Den Gamle Vingaard

Lad det være sagt med det samme, Vingaarden er først og fremmest et spisested, men skal alligevel med i vore optegnelser da man har lov til at nøjes med en øl, og derfor er det et hæderligt alternativ til den mondæne øldrikker som vil drikke sin Albani et sted med stil. Stilen er godt nok lunken fadøl, men det er også baseret på en ide om at give den med hele Marstals søfartsimage. Og det er lykkedes ved at pakke den overbevisende tæt med romantiseret grej fra livet på havet. Her er en veritabel samling af ålejern, kompasser, taljeblokke samt en masse der ikke har tilknytning til søen, men snarere husholdning for over hundrede år siden. Museumskonceptet giver således masser af underholdning til synssansen, men den største fryd for øjet er ikke desto mindre betjeningen som også virker søde, omend de endnu har noget at lære om udskænkning af øl.

Dankort

Den Gyldne Hund

Herren på billedet er ikke stamkunde, men en lettere forundret københavner.

Musikken her var under vort besøg kun Elvis.
Dankort

Drejø Kro

Den gamle kro brændte for nogle år siden, og nu ligger den så i et slags parcelhus som også indeholder privaten og værtens købmandsforretning. Selve krolokalet er faktisk lidt cafeteriaagtigt som man ofte ser det på de små øer, og i godt vejr kan man sidde ude på terrassen og se på den velfriserede villahave. Den helt store oplevelse her fås altså mere fra hele øens atmosfære af forholdsvis uberørt (og i den forstand fortidig) idyl.

Men selv i højsommertiden har kromutter travlt med sin anden beskæftigelse, nemlig at være grillbarmoster og købmandskone. Derfor skal man være mere end almindeligt heldig for at finde kroen åben i dagtimerne, men et telefonopkald med et løfte om spisning vil måske kunne åbne den. Heldigvis ligger Gl. Elmegaard tæt ved. Se denne.

Dankort

Dueslaget

Provinsens værtshuse er sjældent så specialiserede som man ser det i storbyen. Hvor fx Nørrebro kan opvise flotte, moderne caféer, musiksteder, rockersteder og et væld af mugne druksteder, skal de få værtshuse i Rudkøbing dække samtlige behov der måtte opstå hos det borgerlige publikum, drukmåsene, billardspillerne, ballademagerne, unge og gamle, lokale og turister. Og Dueslaget forsøger at favne det hele. Her er pænt med duge på bordene, potteplanter og staldlamper, og man kan med lidt held undgå at blive distraheret af de mange armløse tyveknægte der er placeret midt i lokalet.

I det omfang der rigtig kommer gang i Rudkøbing, er Dueslaget et godt sted at opsøge løjerne. Faktisk er der heller ikke meget andet at gøre i Rudkøbing den største del af året, for på hovedstrøget er der dødt, og byens få andre værtshuse lukker sikkert tidligt eller åbner slet ikke.

Musikken fra jukeboxen er ganske ordinær, men dette her er vist det eneste sted uden for Ærø hvor man har en plade med Marstals Småborgerlige Sangforening. Men den er vigtig, for vi forstod på stamgæst Bjarne at Marstal er paradis på jord, og han fik våde øjne ved tanken om dette lykkeland for enden af den lokale færgerute når vi spillede Marstalsangene på boxen. På trods af et helt liv på Langeland havde han dog endnu aldrig klaret sejlturen derover, men vi håber at han en dag tager færgen og når sine drømmes mål.

Dankort

Gammel Elmegaard

Men sådan en sommerdag som i dag forstår man godt Valdemar. Fluerne summer søvnigt i skyggen, roserne soler sig og rækker op mod stråtagskægget, og ude på vejen kommer Poul Reichhardt marcherende med en lille bylt og synger 'Er du dus med Himlens Fugle'. Alt i alt kan det vel ikke blive meget bedre at få en øl eller hjemmeplukket snaps her, men man skal være opmærksom på at Gammel Elmegaard også er et privat hjem for de to søstre der bor her og samtidig driver museumsvirksomhed i deres egne stuer. Derfor bør besøget kombineres med en guidet tur i den gamle gård hvor man får en frilandsmuseumsgennemgang der afsluttes med en fremvisning af en imponerende model af den gamle Drejø By før katastrofen. Søstrene har sat sig ind i sagerne og gør god reklame for øen, men en til tider distinkt kortvokaldialekt røber at de faktisk er tilflyttere. Det forlyder at Drejø er en ganske særlig tolerant ø hvor alle indbyggere bakker hinanden op og trækker på samme hammel, og det skal såmænd nok passe. I hvert fald giver vores besøg her på Gammel Elmegaard belæg til den historie, og vi kan kun opfordre vores læsere til at slå et smut forbi en af Danmarks stadig velfungerende småøer og få en øl og en bid brød på den gamle gård.

Lukketid er et lidt svingende begreb (oftest omkring klokken 18), og udenfor sæsonen kan man ikke regne med at kunne få en øl uden aftale forinden.

PS. Gæstfriheden på Gl. Elmegaard gjorde faktisk at vi slet ikke nåede at få opdateret vores anmeldelse af Drejø Kro. Det må blive næste gang.

Dankort

Kajs Bådehus

Man kan tage øllen med udenfor til et havebord og inhalere den i selskab med gipsløver, dannebrogsflag og naboens forboldspillende børn. Det hele er splinternyt og garageagtigt, og der er formentlig tale om en sommerspøg som nedlægges når båden skal i hus. Det siger sig selv at hvis man anlægger en traditionel værtshusvurdering, kan bådehuset ikke gøre sig fortjent til alverden. Alligevel vil vi gerne udtrykke vores tilfredshed med et initiativ til at udbygge det noget spartanske udbud til turister og lokale på en ø som ellers har mistet sin sidste købmandshandel. Sikkert og vist er det at en øltørstig besøgende på Bågø før eller senere ender hos Kaj. I hvert fald denne sommer, og lad os da bare ønske bådehuset held og lykke til næste år.

Musikken udgøres af vinden i piletræerne.

Købmanden på Avernakø

NB. Siden anmeldelsen blev skrevet, er der kommet en cafe nede på havnen

Dankort

Landbogaarden

Landbogaarden har en rigtig slyngelstue med respekt for øldrikkere som Jens Carlsberg og Ole Taxi som måske er dem der sidder og hygger sig med kromutter lige nu. Det er dejligt at en by klemt mellem sin egen historie og alle turismeindustriens sukrede fælder stadig formår at holde smarte pengebegærlige caféejere borte fra en ægte værtshusrestaurant som de lokales Landbogaard.

Dankort

Lanternen

Dankort

Lanternen

Lohals Færgegaard

Dankort

Lyø Kro

Ovre Paa den anden Side af Vejen vare tre Mænd. De sad ved et Havebord og beskyttede Øinene med store grimme Taberkasketter. Elephanter kunde man ikke faae, så de havde tre Pale Ale nr. 16 fra Refsvindinge foran sig. Mændene vare blevne udmattede af den megen Sol, og de vare derfor gaaet til den gamle Parcelhuskro hvor Fluer og Edderkopper hang bag Gardinerne og ventede paa federe Tider.

Paa Vejen havde de tre Mænd passeret den store Sten der fortalte at Kongen for 800 Aar siden var blevet overfaldet og bortført, fordi Greven af Schwerin var bedrøvet over at Kongen havde været sammen med hans Hustru. Vold og Ufred havde altså en Gang været paa Øen, men det var længe siden nu, og man kunde føle sig heelt tryg.

Pludselig gik der en Mand ind i Kjøbmandsbutikken bag Havebordet og købte to Hof.
'Hvorfor ligger der en Kjøbmand lige ved siden Kroen?', spurgte een af dem med Taberkasketterne, 'Bliver Kromanden ikke Sur?'
'Hvilken Kro?', spurgte den Nytilkomne og saae forvirret ud. Han vidste først ikke at der var en Kro paa Øen. 'Naae, det er samme Eier', sagde han og troede at det var Svar nok.

Mændene bleve Forvirrede, de drak det sidste Øl, og så droge de for den lune Østenvind videre ud i Verden.
Men en skiønne Dag ville de vende tilbage.

Minde

Minde (i lokaldialekten udtalt med hårdt 'd') er helt afgjort Marstals kønneste og hyggeligste værtshus der er præget af ægthed, ælde og søfart, og selve udsmykningen er fortrinsvis skævt ophængte gamle passagerdampere. Den er måske en konceptbar fra det nittende århundrede, for den ligner søfartsværthuset Malmø i København. Vi kan ikke ganske sætte fingeren på hvorfor Minde virker, men måske har det noget at gøre med at det er livsbekræftende at alt ikke behøver have en fandens fart på, og her er der både nutidigt og samtidig fortidigt da man mærker atmosfæren af udrejste ærøboer som er samledes her med nye kosmopolitiske erfaringer og alligevel kunne lade sig synke hen i barndommens by. Selv på vej ud til toilettet mærker man at gulvtæppet lugter som i gamle dage. Her forenes begreber så fremragende som fortid, folkelig hygge og søfart.

Stemningen er rar ud på aftenen hvor sømandsmusikken opildner dansende gæster og opstemte vrøvlehoveder der slår rommen i glasset.

Behagelig letvægtspop.
Rygning
Dankort

Efterskrift til almindelig orientering: Man har ikke været i Marstal hvis man ikke har fået en Marstaller, og det ville anmelderne naturligvis ikke have siddende på sig, så vi måtte jo også smage den ret beset temmelig ordinære kryddersnaps bestående af Brøndum og nogle få dråber hemmeligt sort stads.

Mødestedet Skarø

Købmanden tager Dankort

Nummeret

Som en nyskabelse siden vort første besøg indførte Nummeret for en del år siden billardbord på bekostning af de almindelige borde som nu er tre i tallet. Skulle man ikke kunne få en bordplads, er der heldigvis stadig en god, stor bar at hænge ud i. I København ville vi i kor have skreget "provins!", men her i provinsen er denne type værtshus jo netop forventeligt og velkomment.

Om aftenen frekventeres Nummeret af mennesker der sløret tumler rundt om billardet, eller lidt forvildet søger rundt i jukeboxrepertoiret som forsøgte de at finde livets mening skjult bag maskinens glasrude (hvilket de muligvis også gør).

Denne dag havde nogle københavnske søulke og en fotograf indfundet sig hvilket satte lidt mere fut i etablissementet og mere end fordoblede kundekredsen, og forvirringen var også stor da vi bad om nogle Langelandspilsnere. Kromutter var tilsyneladende ikke selv klar over at det lokale bryg fra Albani bærer navnet Langelandspilsner her. Nogle gange skal udenøs folk måske gøre opmærksom på det indlysende? Den lokale nomenklatur kunne dog hurtigt afklares, og vi kunne spille billard lige til lukketid, selvfølgelig til tonerne fra John M.

Scruffy Murphy's

På trods af navnet er her virkeligt propert; faktisk så meget at stedet mister ethvert særkende der kunne have hjulpet til at skelne det fra de andre irsk-engelske pubber der i disse år optræder i tusindvis over hele Europa. Og værtshustraditionen fra de britiske øer er da også ganske fortræffelig, og når den som her er blandet med et ubestemmeligt tyskertække, er det helt givet at man vel her har et velfungerende værtshus der nok kan trække de unge af huse om aftenen. Vi skal konkluderende blot bemærke at her er meget pænt, og det honorerer vi naturligvis.

Poprock af irsk tilsnit, formentlig levende i ny og næ.
Dankort

Skarø Grillen

Som Flakfortet er københavnske sejleres yndlingsmål for en kort tur, er den overordentligt idylliske Skarø det for svendborgenserne. Og hvad er mere naturligt efter sejlturen end at inhalere en halv liter fadøl på øens ubestridte omdrejningspunkt med det lidt ydmyge navn? Grillen består af en gårdhave med borde og parasoller og hvad der nu ellers hører sig til. Baren og køkkenet er kombineret i en slags pølsevogn i det ene hjørne, og til de mørke vinteraftener har man "Kabyssen" som udefra nærmest ligner (og sikkert har været) maskinhallen for nabobondegården. Og kabyssen har da en vis maritim stemning, for hvis man ikke vidste bedre, kunne man godt forveksle den med Skarøfærgens ventesal: Betongulv, bræddevægge, laminatborde og lysarmaturer i loftet. Af en eller anden grund kan man godt forestille sig at her kunne være gevaldig hyggeligt når alle samler sig, elorglet i hjørnet spiller Skarøsangen, og alle synger med fra Grillens egen sangbog. Så på trods af stedets noget rudimentære karakter anbefaler vi gerne et besøg. Selv for ikke-sejlere er det ikke særlig svært og næsten ikke farligt at komme hertil. Skarøfærgen sejler fire gange om dagen og er kun forlist en enkelt gang i nyere tid. Havariet er rørende skildret i grillens sanghæfte.
Og for lige at besvare det retoriske spørgsmål ovenfor, så kunne det måske også føles naturligt at snuppe en høkerbajer hos købmanden der sammen med grillen udgør erhvervslivet i Skarø By. Miljøet omkring købmandens bænk fortjener næsten en anmeldelse, men det må blive næste gang. Det er klart at stedets karakter lader noget tilbage at ønske eftersom hele omdrejningspunktet er en pølsevogn, men selve følelsen af kontrolleret økuller bidrager jo stærkt til afslappet hygge, og bedømmelsen skal ses på denne baggrund.

Skarøgrillen måtte lukke en hel sæson (år 2000) da den lokale matador gennem mange år ville trække sig tilbage, men det er en fornøjelse at se at altruistiske mennesker igen har åbnet dette helt essentielle sted for Skarø. Vi sender vore bedste ønsker til Skarø, dens beboere og grillen.

Dankort

Øvrige oplysninger: www.skaroe.net

Billedet er fra år 2000, da grillen var lukket

Skipperkroen

Men her sidder vi så og nyder en dyr Guinness i stedet for en billig Odense, og det skulle så være bedre?

At en stolt søfartsby som Marstal må have en skipperkro, giver jo næsten sig selv, men at æren tilfalder dette nyindrettede og i hvert fald aldeles historieløse cafelokale langt fra havnen, må snart fortabe sig i historiens tåger. Man har selvfølgelig en smule af de almindelige maritime rekvisitter som ses på alverdens skipperkroer, heriblandt et meget nydeligt billede af et skib som angiveligt hedder Ofelia, og det er da heller ikke usandsynligt at rekrutterne fra søfartsskolen kunne finde på at fyre den af her efter en hård uge med pælestik og kølhaling og den slags.

Dankort

Café Sommersild

Der står den i sin lidenhed, uanselig og dog fordringsfuld, afløseren til den gamle Skarøgrill der ikke klarede årtusindskiftet. Sommersild derimod har tolket på tidsånden og fundet at der nu skal mere end pølser og burgere til fadøllen hvis man vil lokke sejlende svendborggensere og ballenesere til Skarø. For som Flakfortet er de københavnske sejleres yndlingsmål for en kort tur, er den idylliske Skarø det for svendborgenserne. Og hvad er mere naturligt efter sejlturen end at inhalere en halv liter fadøl på øens tidligere så ubestridte omdrejningspunkt?

Og det er da også næppe øens 25 beboere der tænkes på når menuen nu står på varmrøgede fisk fra eget røgeri, Skarøgyros og "franske pain"; de kommer nok i samme omfang som tidligere hvilket ikke har givet anledning til åbningstider uden for sæsonen. Derfor tilbydes også faciliteter som campingplads til 20 kr. i døgnet, minigolf og fjernsyn i skuret når der er landskampe. Selve caféen består - som man kan se på billedet - af en gårdhave med borde og parasoller og hvad der nu ellers hører sig til. Skuret der kaldtes Kabyssen engang og udefra nærmest ligner (og sikkert har været) maskinhallen for nabobondegården, kan godt siges at have lidt maritim stemning, selv nu hvor alle skråler fordi Danmark er ved at slå Norge, for hvis man ikke vidste bedre, kunne man godt forveksle den med Skarøfærgens ventesal: Betongulv, bræddevægge, laminatborde og lysarmaturer i loftet. Af en eller anden grund kan man godt forestille sig at her kunne være gevaldig hyggeligt når alle samler sig, elorglet i hjørnet spiller Skarøsangen, og alle synger med fra øens egen sangbog.

Vi anbefaler selvsagt et besøg på denne truede ø. Befolkningstallet er i takt med industrialiseringen af landbruget faldet markant de sidste hundrede år; til gengæld fouragerer fx alle efterkommere af en tidligere borgmester i Svendborg lige omkring købmandsbutikken i hele sommerferien.

Skarø har ligesom de omliggende øer også været krongods i middelalderen, og er blevet kaldt Nyborg Slots fadebur. Fraværet af større rovdyr har givet haren gode betingelser her hvor de væsentligste predatorer i dag er de volley- og back-gammonspillende ø-lejrunge der holder til på østsiden af øen.

Selv for ikke-sejlere er det ikke særlig svært og næsten ikke farligt at komme hertil. Skarøfærgen sejler fire gange om dagen og er kun forlist en enkelt gang i nyere tid.

Dankort

Stjernen

Åbningstiderne er uvisse, og det er også sandsynligt at mere seriøse festligheder hurtigt kunne afbrydes af ølmangel, men foretrækker man natur for natteliv, kan vi godt anbefale Bjørnø.

Strynø Gamle Smedie (Strynø Kro)

Dette adstadige tempo er faldet nogle øboere for brystet, og de er stukket af til fastlandet (som i dette tilfælde er Ærø). Det viser sig nemlig at Benny har taget det smukke gamle værtshus på stedet og vandaliseret det ved at sætte 40 cm isolering over alt indvendig, smide alle de gamle borde lavet af vognhjul ud, og i øvrigt indrette det som en blanding af en pølsevogn og et beskyttelsesrum. Intet under at de unge fnyser af forargelse over et sådant hovmod.

Et hurtigt kig rundt i krostuen afslører nemlig et ret moderne indrettet lokale med nogle borde, turistbrochurer, tingeltangel og en enkelt familie som vælger at tilbringe den herlige sommerdag indenfor. Alle andre foretrækker at sidde på terrassen eller gårdhaven og følge med i bylivet. I løbet af en Odenses tid ser vi op til adskillige knallerter, en enkelt bil og en hundeluftende dame. Genboen udbyder et større loppemarked med alskens effekter, så der er masser at se på. Alt i alt anbefaler vi gerne et besøg på Strynø når solen skinner, men der kunne gøres rigtig meget for at få et bedre kroliv på Strynø

Rygning forbudt indendørs.
Dankort

Søby Bodega

Når en ægte metropolit strander i en urban udørk, kan der ske et af to. Han kan begejstres i sentimental lykke over roen og den landlige poesi - se bare billederne - eller han kan gå i akut og uoprettelig provinsdepression. Men da sommeren jo er på sit højeste, vælger vi det første.

De stedlige værtshusgæster futtede tidligere frem og tilbage mellem kroen og bodegaen for at se om der dog ikke skete noget det andet sted; hvad der selvfølgelig ikke gjorde. Og efter ti minutter og en øl løb man derfor den anden vej. Men nu er kroen lukket og er blevet til et slags hotel, og med halvdelen af byens udskænkningssteder tilbage, kan de lokale klædt i Kansas og kasket bedre overskue det hele.

Hvis man ikke er til rolig kontemplation, vil man nok finde det nedslående at komme indenfor på bodegaen hvor den overvejende beskæftigelse er at stå og hænge ved baren. Men det har nu aldrig generet os, så vi finder os en plads i nærheden af fadølshanen og får os en sludder med den nye ejer som overtog stedet i 2007. Nu skulle der rettes op på bodegaen, så det kunne blive en fin én af slagsen. Ud med gulvtæppet og ind med nogle andre møbler og en forlængelse af baren, og så var den hjemme. Og da der ikke er ændret på det essentielle, er både ejeren og kunderne tilfredse.

I dag er der godt nok havnefest, et orkester spiller i teltet på havnen, og man vælger årets søbybo, som i år blev Martin der gør en ekstra indsats på fodboldholdet; og derfor er der lidt tyndt besat på Søby Bodega, men klokken ét spiller orkestret sin sidste dans, og hele byen ender heroppe på bakken.

Men almindeligvis er der jo ikke havnefest i Søby, og så foregår en lørdag lidt mere fredeligt. Så hvis man er ude efter en sjov aften i byen, må man tage den lange tur til Marstal. Og det er jo et større projekt, så vi anbefaler tøvende et besøg på bodegaen i Ærøs mest provinsielle og mindst turistede storby.

Fra højttaleren flyder gedigen popmusik for et bredt publikum.

Søby Kro

Der er for tiden ingen forpagter, men det kan da være at den åbner igen.

Søby befolkes hovedsagelig af nuværende, kommende og pensionerede værftsarbejdere, og kroens slyngelstue her er såmænd så robust og funktionalistisk at den bare skulle forsynes med smørrebrødsdisk, salatbar og afrydningsstativer for fuldstændig at ligne kantinen på byens største arbejdsplads. Skulle en træt svejser finde på at banke sikkerhedshjelmen i en af kroens solide bordplader, er der ingen tvivl om at i hvert fald sidstnævnte ville holde.

Vi har tidligere oplevet pæn gang i den på kroen, men det er efterhånden 10 år siden, og det kan jo have været et uheld. De eneste vi ser nu, er stafetløberne fra bodegaen der jo vender tilbage med jævne mellemrum - jvf. anmeldelsen af Søby bodega. Der er skruet pænt op for noget ubestemmelig rytmisk musik, så vi ville gerne kigge ind senere for at se om festen skulle være begyndt, men lukketid er den næste signifikante begivenhed, og nu er sengen eneste anden mulighed.

Og for god ordens skyld har vi altså det bedste indtryk af de ansatte på Søby Motorfabrik og Staalskibsværft.

The Cottage Bar

Så længe vi øllet kan drikke
og pigerne ta' i vor favn
så længe rejser vi ikke
fra Ærø og til København

Under alle omstændigheder er her hyggeligt denne onsdag aften hvor sommeren har trukket dusinvis af ærøboer væk fra flimmeren, og vi venter på den levende musik og glæder os til en lang aften i vores yndlingsby i øhavet.

Rygning
Dankort

Thummelumsen

Livsens ondskab er blandt andet optaget i Rudkøbing, og det må være baggrunden for navnet på denne regelrette cafe. På væggene hænger blandt andet gammelt køkkentøj i Madam Blå-stil som vel skal illudere Gammelkøbing i forrige århundrede. Men denne atmosfære hjælpes egentlig kun på vej af et billede af Keld Markuslund i positur med kost og et andet temmelig gammelt billede af Peter Malberg i samme rolle. Det skal dog medgives at stedet har en form for klasse der ikke gør det umuligt at ædedolkenes klub godt kunne tænkes at holde en seance her. Men nogen temabar bliver det aldrig. Det er i bund og grund en standardcafe af slagsen som der går tretten på dusinet af.

Stedet har i årevis kun haft åbent om sommeren, men nu er det planen at der skal være helårsåbent. Østergade kunne godt trænge til det, for udenfor sæsonen er den noget af det mest døde man kan forestille sig.

Rygning forbudt.
Dankort

Toldbodhus

Men på årets øvrige dage er Toldbodhus nok byens førende sted, et rigtig godt sted, især hvis man har lyst til at hamre knytnæven i baren og synge med på Syd for Køge i Kim Larsens udgave.

Rygning

Ærøhus Hotel

Selve gårdhaven er som de er flest, med hvide plasticstole og mønstrede voksduge. Huset er fra 1836 og ganske dekorativt. Den primære funktion er naturligvis hoteldrift, og derfor er der indrettet med kæmpe spisesal og kun en meget lille bar. Men der er et lille hyggeligt søfartsudsmykket lokale der naturligvis her blandt alle disse cyklistgæster og andre må være så tilpas kitschet at et billede af chefen for flåden, Hendes Majestæt, med gemal må anses for at være helt på sin plads. Herudover findes temmelig mange klart farvede smukke søstykker af skonnerter, barkentiner, brigger og galeaser med videre samt andet atmosfæreskabende tingeltangel.

Kbhguide har en vane med at spise stegte ål når vi endelig er på Ærøhus Hotel, en vane der måske skal tages op til efterretning. Her har man nemlig en ganske voldsom inflation sammenlignet med den ellers rekordlave prisudvikling vi ser i Danmark i disse år. Denne torsdag aften er vi dog lidt for sent på den til stegte ål, og vi må nok konstatere at Ærøhus ikke er det ideelle ølsted. Vi er pt. de eneste gæster, og personalet er ved at lukke restauranten, men søde er de skam, så selvfølgelig får vi lov til at drikke en øl i det tilstødende lokale som er en lille halvtredsertidslomme med bordopstiling til generalforsamling eller bankospil.

Dankort

Øens Bodega

Aarøgård Café

At Årøboerne skulle komme til at opfatte dette her som et omdrejningspunkt i det lokale samfund, virker helt usandsynligt, men er vi som turister så overhovedet berettigede til at anvende den slags kriterier? Vi konstaterer blot at bortset fra en smule forvirring vedrørende begrebet Underberg har man taget godt imod os, og det er en stor behagelighed at nyde årets første Fuglsang til fuglesang i gårdhaven.

Dankort

PS. Det er altså ikke vores fejl at dobbelt-a'er og å'er er sammenblandet i ordene; det er et specielt sønderjysk fænomen at man boykotter moderne dansk retskrivning.