Fyn

Air Pub

Man kan nemt se hvem der bestemmer her på stedet, for kromutter, en nydelig ung dame, har fartøjschefens fire striber på skulderen. Navigatøren i baren er i bedste ungdomsstil ved at tabe bukserne; det var sgu ikke gået i en Tupolev 45.

Gad vide hvor Air Pub'erne skaffer sit publikum fra. Findes der en butik hvor man køber storrygende flyfanatikere med bedsteborgerbugt på mavsen. En lørdag aften i selskab med god musik og glade og drikfældige mennesker kan i hvert fald klart anbefales.

Dankort

Amanda Bar

Cafe Anthon

Lav musik.
Dankort

Banjen

Barbella

Blækhuset

Man ser tydeligt den moderne fine bodegastil fra midthalvfjerdserne da Blækhuset blev skabt, og det falder tilsyneladende stadig i god jord. Lad os håbe at det hyggelige lokale med bedstefar-vægur, plysmøbler og pseudopetroleumslamper også klarer de næste tredive år.

Rygning
Dankort

Børsen

Børsen opfatter ganske givet sig selv som byens mest hippe sted. Og hvordan argumenter man så for det? Jo, man finder et gammelt smukt lokale, klasker nogle klinker på, finder en sær tingest at placere centralt, og så hænger man noget lidt bedaget kommerciel popkunst op. For at det rigtig skal trække i det klientel der gerne vil have hvad de kender, så har man også en udenlandsk standardfadøl eller to. På den måde er alibiet sikret, og det kan ikke skelnes fra andre cafeværtshuse i fx Odense eller Vejle. Og så kan man jo samtidig slippe afsted med de høje priser for øllet.

Børsen fører sig nu frem som "gastropub", men er uforandrede i forhold til tidligere. Den sære tingest er her en kobberkedel der efter skiltene at dømme har søfartstilknytning, selv om det ikke lige er til at se om det er en dampkedel eller et bryggekar, men det ser da hyggeligt ud med lidt blankt kobber. Rent faktisk påstås det at øllet løber denne vej til fadølsanlægget.

I weekenden er her naturligvis fyldt til bristepunktet, for det unge, pæne borgerskab kan ikke gå på den hyggelige Strandlyst eller de mere slammede steder som Svendborg også har en rimelig andel af.

Dankort

Chr. II's Pub

En læser fortæller at Nyborgs forkærlighed for Kristiern den Anden skyldes at han er født på slottet (lige som i øvrigt en række andre konger).

Café Citronen

Lige nu er Citronen fyldt med et entusiastisk publikum samt en trio som spiller en pågående rocket loungemusik af den slags man også kan finde på københavnske Drop Inn på hverdage. Folk drikker, danser og morer sig storartet, og det gør vi sådan set også. Som garvede interessenter i Svendborgs natteliv siger vi velkommen til Citronen.

Dankort

Dania

Dania er heldigvis befriende HC-fri; her er billeder af ænder og fasaner, men eventuelle grimme ællinger skal sikkert findes blandt klientellet som har vokset sig store og stærke uden af den grund at blive smukke. Ellers er her ikke meget at bemærke: Potteplanter og firserrock, Albani og Prince Light, og man holder sparekassefest den 1. september på Bogense Hotel.

Den Høje Stue

Selve værtshuset er tvedelt med en hel lille lejlighed for sig selv til at spille billard i. Resten af gæsterne kan så sidde og høre på ventilatoren og blip-lydene alt imens de spiller på den nul-armede eller ser på et svendborgensisk modelskib.

Den røde pimpernel

Men vi skal ikke klage. Det er lørdag, og Fyns mindste købstad har faktisk et sted der har åbent til 5. Hurra for det. Der er ingen der synger om Amanda og Paludan-Müller, men det gør man jo heller på Streckers i København, og de unge kertemindensere her har sikkert også mere til fælles med unge, festskrudsklædte storbypiger end med provinsielle folkesangere. Pimpernellen er godt bud på en standardpub for folk der ikke skal have noget klinket, men blot vil strække P3-atmosfæren ud fra stuen derhjemme.

Dankort

Erik Menveds Kro

Dankort

Frandsen

Slået sammen med naboen Under Uret

Frandsen har ligget her i flere år, og kører stadig samme anglosaksiske kitschede samlesætstil hvor vægten er lagt på det brune med lædermøbler og sjove træmannequiner og et større drinkskort til de forlystelsessyge fynske ynglinge. De kolde drinks går lige fra Abehjerne over Frandsen Banan Ø til Østersø Perle (skal staves med mellemrum). Naturligvis, havde vi nær sagt, er man her med på cigarbølgen, og det kan der naturligvis kun siges godt om, men også her må det vel betragtes som en gimmick, for vi så da kun cigaretrygere. Frandsen er simpelthen et sted hvor man anstændigt nipper til sin Guinness eller sidder under parasollerne udenfor med sin kaffe. Selv om køkkenet måske ikke går så meget i dybden som på en restaurant, er der alligevel meget spændende mad at se på spisesedlen.

Dankort

Frederik IX

Afdæmpet popmusik undtagen når der spilles Brdr. Olsen.
Dankort

Færgegaarden

Den eneste positive nyskabelse for et par år siden da den nye ejer overtog, var et forsøg med gratis øl mellem 16 og 20 i weekenden, men det er vist desværre gået i sig selv igen, men de er stadig billige om formiddagen, og gårdhaven er stadig uspoleret.

Blød pop.
Rygning.
Dankort, min. 100 kr.

Gertrud's

Dankort

Guldhornet

Her er vi på et værtshus af den helt klassiske slags hvor publikum højlydt snakker løs, og kun løsriver blikket fra barsektionen når man gennem røgtågerne kan spejde at en ny gæst træder ind, for hvem af gutterne kan det mon være. Og bag den livlige snak kan ældre kendt popmusik høres, så vi kan vel nærmest kategorisere stedet i klassen borgerkroer. Og når hertil lægges at hele herligheden er beliggende i smukke gamle lokaler i midten af det ældste Nyborg som i øvrigt kan beskues på talrige bedårende gademalerier, giver det sig selv at vi gerne anbefaler stedet.

Guldkronen

Guldkronen har efter egne oplysninger ligget her ved havnen siden 1933, endda med værtshusaner tilbage til 1909, og man skal ikke lade sig skræmme af den stadig mere opgejlede havnefront og værtshusets fancy udeservering. Guldkronen er stadig et ganske uspoleret værtshus i krostue/sømandsknejpe/frokoststue-stilen, og noget af inventaret og såmænd også nogle af gæsterne kunne godt se ud til at have været her siden 30erne.

Vi sætter os ved et bord med rødternet dug, og snart kommer bartenderen Henrik med to topfyldte pokaler øl som serveres med ordene "Sådan der, godsejer," og det vælger vi så at fortolke som et servilt pust fra Middelfarts feudale fortid og ikke en smartass-bemærkning. I det hele taget er stemningen fin, for Guldkronen er den slags beværtning hvor alle kender hinanden og alligevel har masser af nyheder og meninger at dele ud af. Snakken og latteren går derfor lystigt, og ifølge Henrik er Guldkronen faktisk et multikulturelt samtaleværtshus. Han serverer derefter en oversigt over stedets historie som også er detaljeret dokumenteret i en lille folder. Endelig præsenteres vi også for den helt lokale øl, Den Gyldne Krone, som specialfremstilles af det nærliggende Indslev Bryggeri. Det bliver nok til en omgang til så, og den indtager vi gladeligt, for i sommersolens ulideligt klare skær er det sgu svært at have noget imod Guldkronen.

På samtaleværtshuset drejer samtalen sig lige nu om 3F's ret til at blokere hvor der er kristelige overenskomster, og man kan undre sig over at de gamle arbejdere her blandt billeder af færger og heste og posthorn ikke bakker op om deres egne kampmidler, så måske er Danmark truet af historieløsheden. Men Guldkronen er oplagt et af de smukkeste værtshuse på Fyn, og man er heldigvis meget historisk bevidste. Bartenderen Henrik er faktisk tredje generation; hans mor, Else, havde værtshuset i 50 år, og hans mormor Elfride overtog stedet for 80 år siden. I følge artiklen i Fyens Stiftstidende var det lige ved at gå galt, og man kunne ikke finde en køber da Else i en alder af 75 ville sælge, men heldigvis må Henrik være kommet på bedre tanker, og han driver nu værtshuset i den rette ånd. Vi håber at se en af oldebørnene bag baren når vi om 80 år kommer for at få en klassisk fadøl.

Rygning

Hattrick

Bartenderen blander sjove drinks, en ung fløs har netop iført sig en stor badering for at imponere pigerne, og en ensom midaldrende mand ved baren - formentlig en stamgæst fra det tidligere sted på adressen - følger trist med i hele det håbløse menageri. Københavnsguiden har dyrket sejlsport hele dagen, og nu har vi vist fået sport nok.

Dankort

Havnen

Dankort

Heimdal

Her er muligvis to slags publikum; det ene forbijagende, turistagtigt og højrøstet; det andet mere af heldagstypen som lavmælt og langsomt lader sig imprægnere med malt og humle. Pænt besøgt under alle omstændigheder og med fin udsigt over havnen. Et besøg værd hvis man skulle være i Fåborg.

Bodega Hjørnet

Her på Hjørnet synes vi den slags er vældig spændende, og vi kan få timer til at gå med det. Billardet har det tilsyneladende fint bortset fra at det er rødt, men alle har vist oplevet nok for i dag, så vi orker ikke rigtig at spille mere. Jukeboksen keder sig lidt, det skind, så den forsøger sig med en lille Kim Larsensang, men det kan vi ikke rigtig hidse os op over, så vi fortsætter bare med at lytte til den enarmede. Så sker der godt nok heller ikke mere, men om lidt begynder alle at spille banjo og skyde til måls efter vildfarne københavnere. Vi begynder næsten at glæde os.

I dag er det godt nok sommersolskin, invalidescooteren står udenfor i varmen, og herinde har den hjemlige hygge bredt sig. Man kommer som man går og står i sit hverdags- eller undertøj, og folk går frisk til baren, og så bliver det hele lidt mere tillokkende.

Rygning

Holms

Stilen er i den ydmyge ende; her har været sand på gulvet, og gæsterne er vadet direkte gennem byporten og ind på Holms i deres træsko. Vi anbefaler så afgjort slyngelstuen med de mange opbyggelige råd som fx 'Bed og Arbejd', hvilket vi gjorde over en Leffe og Skands. Lokalet er så skævt og ældet at det kun kan virke charmerende. Bag baren står et venligt personale med god viden om stedets historie og jazzbegivenhederne i området. Ølentusiasmen, som Holms er hoppet med på, dyrkes kun på skrømt her.

Dankort

Hong Kong

Et lokalt Hong Kong bør man naturligvis have i enhver havneby med respekt for sig selv, og her er altså den svendborgske fortolkning af det fjerne østen. Den flotte nymalede facade mod Klosterpladsen og stationen synes egentlig at annoncere et ret hipt, ungt sted, men indenfor er der klart mere troskab mod Hong Kong-traditionen. Et lidt slidt sømandsværtshusagtigt sted hvis seneste nydekoration må have fundet sted i tresserne. De eneste orientalske indslag er den palmestamme som bærer halvtaget over baren, samt en reklamekalender for en kinarestaurant i en østtysk provinsby. Ellers er der selvfølgelig sejlskibe og slæbebåde, skibsrat og skibsskrue, koøje og barometer, truthorn og romtønde og den slags over det hele. Og for ikke at glemme nutiden har man såmænd også et fotografi af et kæmpemæssigt bølgebetvingende containerskib og op til flere billeder af en mindre tremasters med en øretæveuddelende skipper.

Klientellet, som småsnakker hen over en hitparade af gamle dansktopnumre, er måske ikke netop søfolk, men de fleste er noget vejrbidte og bærer spor af et langt liv her ved havnen. Vi anbefaler gerne - og specielt fattige eller påholdende sejlere - at gå forbi Hong Kong. Dels er det dejligt tæt på havnen, dels er prisniveuaet ikke højt, og så kan man sidde i maritim atmosfære og planlægge næste stræk på rejsen til lyden af dansk popmusik. Ophængt blandt skibsmodeller og billeder finder man nemlig søkort for området, og så er der både smukke og sjove Svendborgbilleder.

Dankort

Hvalfisken

Det flød over med besøgende i dag, men personalet virkede ikke specielt talentfulde i håndteringen af gæsterne omend de såmænd var ivrige nok. Her har Svendborg fået sit første etablissement hvor borgerne kan lege gå-på-bar-ligesom-de-gør-i-de-store-byer. Det skal helst ligne en irsk bar i Irland, men det ligner desværre kun de halvdøde mainstream irske barer i København og Malmø, og det er vel også lige præcis dér inspirationen kommer fra.

Levende musik ved vort besøg.
Dankort

Hæstrups Cafe

Det har givet bonus. "Faaborg Backgammon Klub" holder nemlig konkurrencer her - og hvor kunne de ellers gå hen - og Hæstrups bidrager så til gengæld med fine sponsorpræmier. Pigerne er søde, så kig endelig forbi og få et spil backgammon.

Lydtapetet er lidt let baggrundsrock.
Dankort

Jettes Diner

Så faktisk kan man betragte dineren som en slags café selv om ideen vel er at lave lidt større måltider. Gastronomisk befinder vi os på grillbarniveau. En teenager vender dybfrosne bøffer på panden og hælder eddikekrydret salat fra plasticspande ved når maden serveres. Men er den palatale ambition til at overse, så er der jo altid hyggen og øllet. Også her fejler Jette tilsyneladende noget. Alle gæsterne haster hurtigt videre så snart indtagelsen er overstået, og skønt der er flere slags fadøl, lokker det dog ikke folk til at blive til en ekstra øl. Kilkennyhanen var ved vores besøg også betænkelig flad og var efter alt at dømme ikke blevet renset for nylig.

Dankort, Masterkort

Kahytten

Her ryges og rafles og spilles høj musik som det sig hør og bør på et rigtigt nattested, og Kahytten er en værdig repræsentant for det Svendborgske natteliv.

Dankort

Kahytten

Bedst som vi var ved at blive lidt deprimerede over Kertemindes multifunktionelle mødesteder hvor man ikke kan drikke en øl uden at blive revet i næsen af wienerschnitzeldunst og sildehørm, lykkedes det os at finde et uforfalsket, aldeles mørkebrunt værtshus hvor en gruppe midaldrende mænd i entusiastisk samarbejde med et par tysktalende slavere og en enkelt guitar forsøger at rekonstruere deres ungdoms lyd. Begejstringen er nok større end talentet, og bartenderen ender da også med at overdøve den improviserede jamsession med Alanis Morissette uden at det dog lægger en nævneværdig dæmper på humøret.

Slyngelstuestemningen er gennemført i et flot, gammelt lokale tæt ved havnen, det hele som sagt brunt i brunt med en lillebitte bar, bajerne på parade i køleskabet, og det hele overvåget af selveste Kaptajn Klo hvis kahyt det måske skal forestille at være. Hertil kan føjes et billardlokale som i modsætning til alt andet ikke er brunt. Det er til gengæld grønt, så det vil noget. Vi har indtrykket af at befinde os på et af de få steder i byen hvor man faktisk hygger sig mens man koncentrerer sig om at drikke øl, og hvor åbningstiderne er absolut anstændige. Hvis vi boede her i byen, ville Kahytten her sikkert være vores stamværtshus, især da den ene af musikerne nu får dispensation til at aflevere en mundharpefortolkning af sangen om den svigefulde Amanda.

Klosterstuen

Klosterstuen er altså ikke opvarmningssted for byens øvrige, ret så hektiske, natteliv, men snarere et hygge- og hængested for det mere modne publikum, og til deres adspredelse har man opbygget et raritetskabinet af de mest forskelligartede effekter. En Buddha, en heks på kost og en kæmpeflaske Jameson hører vel lige så lidt hjemme i et kloster som i banegårdens ventesal, men her er også mindre kontroversielle dekorationer som for eksempel nogle smukke malerier af Svendborg havn.

Skulle man have fået indtrykket af et fordrukkent hængemulested, er det ikke rigtigt. Man kan læse BT og Stiften, M! og Politi Idræt, ved nabobordet diskuteres Blüdnikows uretfærdigheder over for venstrefløjen, og vi hører noget lidt kedsommelig blød rock, så her er faktisk næring til alle sanser; og så tages lukketiden vist ikke helt alvorligt.

Rygning.

Kolibrien

Vi anmeldere elsker jo som altid et godt sømandsværtshus, men kolibriens restaurering har altså ikke gjort dens stamkunder af møbelpolstrere, tømrersvende og Fernet Brancadrikkere til fiskere og matroser, og søfartsmotivet her virker altså noget påklistret. Alligevel er Kolibrien et godt fredeligt sted i en lige så fredelig by.

Dankort virker pt. ikke.

Kunst Caféen

Se under Lundeborg Hotel og Café.

Vore trofaste læsere kan ikke være i tvivl om at Lundeborg har været genstand for særlig interesse og hengivenhed fra Københavnsguidens side. Her tildelte vi for flere år siden vort første trettental som anerkendelse af den helt særegne atmosfære på Lundeborg Kro. Ved samme lejlighed gav vi Kystens Perle og dens henkogte kobraslanger i orientalsk indfatning en gang meget passende ris, og vi slappede af i Pakhusgården med Ove Bagers ånd svævende over kakkelgulvet. Ved et senere besøg kunne vi så til vores bestyrtelse konstatere at kroen var lukket og under ombygning til nymodens café.

I indeværende år er katastrofen nærmest altomfattende. Lad gå med at Perlen er blevet til Havgassens Oase; tabet er til at overkomme. Men den moderne café som fortrængte kroen, er gudbedredet sommerlukket, og af Pakhusgården som oven i købet blev bestyret af et par rutinerede værtshusholdere fra København, er der ikke længere nogen spor (bortset fra at selve gården selvfølgelig står der endnu). Det bedste sted på Jorden med fiskerpiger, fiskermænd, havn, vand osv. er kort sagt efterhånden svært at få øje på. Misèren bliver ikke mindre da vi efterhånden finder ud af at byens eneste spage bud på et udskænkningssted er et nybygget, aldeles gråt galleri for turistkeramik og hjemmemaleri hvor man allernådigst kan få serveret en pilsner ved et campingbord på parkeringspladsen. Indendørs ligner Kunst Caféen nærmest cafeteriet på et folkebibliotek eller et kursuscenter, og med både turistkontor og B&B inden for murene kan det da også være man netop satser på kursus- eller konferencepublikumet. En keramikkonference måske?

Vi har i hvert fald vedtaget følgende resolution: Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt at en charmerende fynsk idyl på ganske få år kan forvandles til rendyrket turistfælde. Det kan ganske enkelt ikke være rimeligt at lokale og besøgende forholdes den mest elementære lejlighed til at nyde en øl i noget der minder om et værtshus. Nu må der handles. Hermed selvfølgelig ikke være sagt at Lundeborg ikke er et besøg værd. Det er stadig en fantastisk hyggelig og indtagende destination for en udflugt eller en sejltur, og vi skal nok give den en chance til i fremtiden, og til den tid forhåbentligt berette godt nyt.

PS. Ovenstående anmeldelse er faldet indehaverne for brystet selv om den indeholder forbavsende lidt om selve Kunst Caféen, og vi har modtaget en henvendelse fra brancheforeningens advokat om snarest at slette artiklen. Vi har derfor nu været forbi igen, og situationen i Lundeborg er fremdeles som den beskrives her.
Der er derfor overhovedet intet grundlag for hverken en rettelse eller en sletning. Men vi skal da være de første til at give Kunst Caféen ret i at den er komplet uegnet til at sidde at hygge sig i med et godt glas øl, og det derfor måske ikke er rimeligt at medtage den i Kbhguide.com. Kunst Caféen fremhæver på det kraftigste i sit brev til os at den vil opfattes som et spisested med overnatningsmulighed, og at kunsten ikke henvender sig til folk der drikker øl.

Når vi alligevel medtager den, er det fordi det blandt andet er vort formål at beskrive nattelivsgrundlaget, også når der ikke er noget. Og Lundeborg er i årevis blevet holdt under opsyn af Kbhguide.com. Det vil også ske fremover.

Dankort

Kystens Perle

Enhver ved jo at sommerens store turiststeder efterhånden er blevet oversvømmet af små fikse boutiques med kunsthåndværk, og det i en sådan grad at udbuddet af hånddyppede vokslys og hjemmestrikkede trøjer i økologisk, naturfarvet lamauld er større i Løkken og Blokhus end i Grønnegade og Larsbjørnsstræde. Man kan selvfølgelig ikke umiddelbart drage paralleller til helt andre brancher, men man sidder nu med følelsen af at hvis konceptet med noget nyindrettet, lidt historieløst og lidt tilstræbt eksklusivt skulle overføres til restaurationsverdenen, så kunne resultatet godt blive noget i retning af Kystens Perle. Menukortet virker temmelig lødigt og har undgået den stilforvirring der præger indretningen. Den gode, uprovokerende smag repræsenteres af pastelfarvede vægge, som bl.a. bærer Willumsens badende børn fra Skagen, van Goghs natcafé (som efter alt at dømme udleveres som afgangsdiplom fra restaurationsskolen) og nogle abstraktmønstrede duge. Lokalkoloritten fra vores foretrukne fynske havn repræsenteres af enkelte søstykker, et par hamperebsemballerede glaskugler og den klassiske fisker med pibe og sydvest, denne gang udført i haut-relief i kobber. Gulve og bardisk i lysegråt marmorimitat kunne stamme fra en hvilken som helst grillbar, og det kunne personalet vel sådan set også. De er nemlig orientalere alle til hobe. Og her har vi sikkert også forklaringen på det mest eksotiske indslag vi til dato har observeret blandt flaskerne bag baren: Henkogte cobraslanger i en eller anden slags forhåbentlig stærkt spritholdig lage. Så kan mexicanerne godt pakke deres tequilaorm sammen! Om denne reptillikør er til servering eller til pynt har vi ikke vovet at undersøge, så lad os slutte med den lidt tamme bemærkning at af alle Lundeborgs udskænkningssteder ligger Perlen faktisk længst fra kysten.

Dankort

Lundeborg Hotel og Café

Kort sagt drikkes der ikke ret meget øl i denne stakkels by, men på Hotelcaféen må der dog være røget noget over disken, for da vi kom, var fadølshanen tom. Den melankolske restaurationstjener tilbød os i stedet et par flasker, og således forsynede bænkede vi os på terrassen og mindedes Kunstcaféen hvis eksklusive kreationer tidligere trak de store tegnebøger til denne adresse. Bortset fra at vi ikke længere skal se på kunst der får os til at skamme os over vores lønmodtagerindkomster, er det ikke til at få øje på de helt store nyskabelser siden Kunstcaféens dage, og vi kan da heller ikke umiddelbart anbefale stedet her til anden brug end en kølig forfriskning i Skagensmøblerne. Hvem ved, måske endda en fadøl.

Dankort

Lundeborg Kro

Den hyggeligste kro vi endnu har opdaget i Danmark er i dag væk. Til dens minde lader vi anmeldelsen stå.

I dag ligger Lundeborg lidt uden for alfarvej, men i 1860 var det et knudepunkt på diligenceruten mellem Svendborg og Nyborg. Der har været krodrift i huset (hvor vi nu sidder i pigens svært hyggelige værelse) siden, samtidig med at det fungerede som station på ruten. Og på trods af en slags restaurering føles historiens vingesus meget tydeligt her.
Vi har tidligere harcelleret over mange moderne og tilstræbt mondæne konceptbarer som fylder ledige hjørner og kroge med mere eller mindre velmotiverede antikviteter. Hyggeeffekten er uomtvistelig, men ofte har man også en forstemmende følelse af blot at være offer for en professionel effektmagers beregninger. Lad os bare slå fast at hvis Det mystiske Hus i Lundeborg nogen sinde har haft besøg af en indretningsarkitekt, har han formentlig været der som køber snarere end som konsulent. Stedet ligner nemlig ikke bare en antikvitetsforretning - det er det! Forstuen fungerer som udsalg. Her må man kante sig forbi vakkelvorne opstillinger af kunst-, nips- og brugsgenstande som alle er prismærkede. Værtshuset, må man forestille sig, er indrettet i bagbutikken hvor antikvaren har samlet sine kæreste stykker om sig og nu indbyder os andre til at beundre herlighederne over en øl. Her er ganske enkelt gamle ting over det hele, og vi forestiller os at vi oplever et repræsentativt udtryk for livets gang i Lundeborg, Oure og Hesselager gennem de sidste hundrede år. Selv om lokalerne er bygget til beboelse snarere end værtshus, er der sågar blevet plads til et billard. På vej op til restauranten på første sal passerer vi lageret, et enormt rum fyldt til randen med overskuddet fra omegnens pulterkamre. Nu mere end nogen sinde ønsker vi læseren var til stede og kunne nyde en sjælden krooplevelse som vi ikke evner at beskrive fyldestgørende.

Vi befinder os i et hus der har nogle sjove, spændende og gamle, dagligdags historier at fortælle; og det lykkes. Endnu har ingen åndsforladt beslipset kaffebrygger gjort en ende på det. Vi bøjer os i støvet for et ægte, uprætentiøst kroværtshus hvor man har det bedre end i den hyggeligste dagligstue, og der er ingen vej udenom. Vi må helt op at ringe med karakteren.

Dankort

Mayday

O' Neill's

Vi sidder og glor på sportsfjernsyn hvor Leipheimer lige nu rykker ind på Miller, og i højttaleren hviner irske sækkepiber så vi hverken kan høre fjernsynet eller musikken. Alt i alt en helt almindelig eftermiddag på O'Neill's hvor vi kan skue ud over Assens Centrum hvor der heller ikke sker en skid. Og som sådan gør pubben fyldest, og det gør den såmænd ganske godt. I aften er det uden tvivl her det sker. For man kunne godt tro at lørdags-gå-i-byen-publikummet har flyttet markedsandele fra den gamle rådhuspub til O'Neill's. Det vil vi undersøge når der forhåbentligt lidt senere kommer liv i gaden.

Dankort. Master.

Oasen

Man skal dog ikke tage fejl. Oasen er en oase for de rigtige værtshusgængere. Når alle kage- og sportsstederne har lukket, kan man falde i søvn over den sidste øl her indtil taxachaufføren står og rusker i en, og man skal hjem til Jordløse eller Vester Hæsinge eller hvor man nu bor i oplandet til Fåborg.

Dankort

Pakhusgaarden

Og således oplever vi et mærkeligt paradoks. I takt med at en by dør, trækker den samtidig flere og flere turistkroner fra sejlere og campister til sig. Lundeborg er ved at drukne i sin egen idyl; den by der begyndte som et folkeligt levende og levedygtigt Klondike i midten af det nittende århundrede, og som ifølge førnævnte Bager blev det bedste sted på jord, indeholder nu kun badebolde og vaniljeis. Det er synd for Lundeborg og synd for Pakhusgården. Men der er ingen tvivl om at Pakhusgården er veldrevet på sine egne retroidylpræmisser, og Michaela og Michael Heering er både søde og meget elskværdige værter som vi ønsker alt godt.

Dankort

Phønix

Navnet har man jo til fælles med nogle kendte hoteller, og sådan set kan lokaliteterne delvist minde om morgenmadsrestauranten på et traditionsrigt, men måske lidt afdanket hotel som man kan finde dem i provinsen, Nordsverige og Østeuropa: Finervægge, lyserøde duge og et lidt støvet indtryk selv om her sikkert er rent nok. Men Phønix er et temmelig stort sted, og man har da heldigvis også en slags slyngelstue af den gode gamle klassiske værtshusslags med et mørkebrunt billardbord og et ikke helt ungt publikum som drikker langsomt men stabilt, og som sikkert let kan inhalere en 10-15 stykker uden mærkbar effekt på balance eller stemmeføring. Vi har således at gøre med et værtshus som vi dårligt kan andet end holde af. Men skal vi drage paralleller til København, hvad vi jo ind imellem ikke må glemme, så observerer vi at Phønix denne aften er cirka lige så levende som de ydmyge steder på Rantzausgade eller Ydre Nørrebro. Vi sidder derfor med et antropologisk spørgsmål: Er Nyborg bare en død provinsby, eller foretrækker indbyggerne også her at opsøge Citys mere spraglede steder? Læs resten af Nyborg-anmeldelserne og få svaret.

Rasmus

Så nu er spritterne kylet ud, og et halvgammelt bedre borgerskab er rykket ind i lokalerne der nu er skuret ned til et fattigt cafelook med sort-hvide fotografier og dødsyge kolde stole. Men der er stadig kunder til den triste larmerock, og måske er det i virkeligheden bare det gamle stampublikum der stadig sidder her. Der er godt nok i pagt med tiden kommet nye bajere, de fremragende Hancock fra Skive Bryghus, men kunderne holder sig stadig til Hof og Tuborg og overser fuldstændig drinkskort og andre nyheder til den kræsne kunde.

Rygning.
Dankort

Restaurant Vestfyn

Ingen grund til klage
Vestfyn som i gamle dage

Når solen skinner udenfor, og det gyldne øl lyser midt i alt det brune, og den klassiske rock siver gennem tobakstågerne, er Vestfyn såmænd ikke et helt tosset sted. Og nu giver en heldig enarmet-vinder en omgang til huset, så vi bliver lige hængende lidt endnu.

Rio Bravo

Rob Roy / Svendborg Stuen

Dankort

Røde Kro

Røde Kro, der måske er opkaldt efter den unge ejers rustrøde hår, minder mest om det hedengangne håndværkerværtshus, Brøndums, i Juelsminde ovre på den anden side af indsejlingen til Vejle Fjord, men vi håber at kroen (egentlig værtshuset) her vil have en fynsk fremtid. Ligesom en ægte dansk irsk pub skal have sit mørke træ, sine sportsfjernsyn og billeder af Henrik VIII, skal et kronomenisk værtshus have sin faste blandingsmængde af fransk kunst, gamle tilfældigt udvalgte middelaldertaljer, modelskibe og uforklarligt motiverede fotografier, og sådan er det her på Røde Kro hvor folk sidder og hygger og lytter til TV2 og Ib Grønbech.

Her er sent åbent en gang imellem, og det må være her de unge i Bogense (hvis der er nogen) kommer og fyrer den af i weekenden. I dagtimerne sørger de basale socialklasser for omsætningen.

Raadhus Pubben

Vi er altså endnu engang på det helt klassiske og fornemme værtshus i Assens som allerede søndag formiddag er fyldt op med stamgæster og røgtåger. Alle generationerne er repræsenteret; en mindre dreng øver sig i cola indtil han om seks år må komme her og drikke øl med sin far, og i den ande ende ved udgangen sidder som en figur en ældre herre og holder øje med livets gang. Han er nu blevet for gammel og træt til at sidde med ved baren. Men det er jo heller intet rigtigt værtshus hvis ikke gæsterne trækker andre dyrearter med sig, og her er det et kæmpe næsehorn forklædt som hund eller hest. Bæstet piver lidt, for en atmosfære af røg, søndagspop og høj tale er måske ikke særlig dyrevenlig. Nogen burde da i det mindste byde hunden en Odense pils eller en danskvand. Vi får os derimod lokalpatriotisk en fadøl fra Refsvindinge og en Underberg. Sidstnævnte har bartenderen dog aldrig prøvet at sælge før, og vi må tale os frem til prisen. Den ender på tyve kroner, hvilket er helt rimeligt, men stadig dobbelt så dyrt som i Flensborg.

Toilettet er indrettet i bankboksen, og det er meget fordelagtigt, for så kan man gemme sig der når stamgæsterne smadrer ruder og hopper på hinandens hoveder. Der er ingen fast lukketid, men baren lukker når politiet kommer.

Moderne popslagere.
Dankort

Rådhus Pubben

Hedder nu Bubba's

Selv om det bider lidt i huden udenfor og folk har taget det varme tøj på, så sidder kvinderne i det yngre selskab indenfor på Rådhus Pubben temmelig let påklædt, hvilket selvfølgelig er påfaldende, men ved nærmere eftertanke passer meget godt til den afblegede brintoverilte-stil de i øvrigt har valgt. Det er altså her alle os halvunge vælger at gå på værtshus i Middelfart. Og anmelderen læner sig op ad bogreolen i hjørnet, kigger og nyder den begyndende weekend og filosoferer over indretningen mens han hastigt lige når en enkelt eller to Odense inden han skal videre til Svendborg.

I et pænt gammelt hus har man forsøgt at indrette en pub i en pæn gammel stil. At petroleumslamperne er elektriske, er naturligvis helt tilgiveligt, men når almuebænkene læner sig op ad korkbeklædte vægge, og loftsbjælkerne tydeligvis består af almindelige brædder, får man let indtryk af en splinterny og ikke særlig autentisk kulisse. Loftet består af en slags sammenpresset hø. Men det virker altså alligevel, for af en eller anden grund lykkes det at fremmane en hyggelig stemning af provins. Her er to lokaler med billard i det ene og en dejlig lang bar i det andet hvor man også har et helt bibliotek hvis kendetegn er at de fleste titler findes i mange eksemplarer. For eksempel har 'Vor tids leksikon' kun bind 5, 7 og 8, men til gengæld også i flere eksemplarer.

Rådhus Pubben er stedet hvor der er en del 'gang i den' på de rette tidspunkter. Alt i alt et godt bud på hvor man kunne vælge sit stamværtshus i Middelfart.

Musikken er den nyere pop behageligt afdæmpet og blandet op med en talende blip-maskine med grillbarlyde.
Dankort

Rådhuskroen

Undervejs i ombygningen fra afholdshøjborg til druktempel har Rådhuskroen tilsyneladende gennemgået en cowboymexicansk periode hvor der er kommet tremmeloft med tegltag til, og det står i nogen kontrast til den klassiske bardisk som ikke ville falde igennem på værtshuset i Korsbæk. Stedet er ellers stort med adskillige lokaler, dansegulv og formentlig stort weekendpotentiale, men lige nu er drikfældigheden mindre fokuseret, omend slet ikke ueffen. Vi hører Johnny Cash og den slags og nyder udsigten over parkeringspladsen og skolegården. Rådhuset kan man ikke se. Det ligger oppe om hjørnet, i en helt anden verden.

Rygning

Skænkestuen

I det hele taget er Skænkestuen et fantastisk sted. I disse lokaler kunne Jul i den Gamle Købmandsgaard sagtens være optaget; bræddegulvet er ujævnt, taget har sat sig en hel del de sidste par århundreder, alt er i træ eller linoleum, og henne ved døren står Kærens Ribsgele til salg for 20 kr. glasset.

Her er ikke noget musik, for her handler det om uforstyrret at være sammen om nogle øl indtil verdens realiteter melder sig ved lukketid klokken 7, og man skal hjem og spise eller hvad man nu skal.

Hvis man er i Kerteminde, bør man ikke snyde sig selv for et besøg i Skænkestuen. De tager selvfølgelig ikke dankort, men mon ikke man kan finde 16 kroner i kontanter.

Slotskroen

Hvad pokker rager det mig, tænker læseren måske, og det tænkte vi egentlig også da en lettere uklar gæst uopfordret forklarede os om fadæsen. Vi fortæller det alligevel, for den slags er måske meget karakteristisk for en sløv lørdag eftermiddag på et lidt sløvt sted hvor der spilles cover-versioner af Johnny Cash og en original John Mogensen som netop kan høres over ventilatorens hvislen. Det kunne ellers se ud til at være et meget hyggeligt værtshus i den lidt nuttede potteplantegenre, og en stor scene med underlag af ølkasser giver håb om mere gang i den på dansegulvet. Indtil videre nyder vi vinterens første Albani og de hyggelige gamle billeder fra det sort-hvide Odense, og John spiller stadig.

Strandlyst

Dankort

Café Thor`s

Hedder nu Kastel

Tja, vi så et par øldrikkere herinde og besluttede straks at for så vidt Københavnsguiden overhovedet havde noget at gøre i Nyborg, så måtte vi jo ind. Ved nærmere eftersyn bliver konklusionen nok at Thors har et identitetsproblem. Fysisk fremtræder stedet som en flot, halvdyr café i den lidt minimalistiske stil som efterhånden er trendy. Her er rødbrune vægge, indirekte belysning og designerlysekroner, og parketgulvet stammer fra en tropisk regnskov hvilket jo er smukt omend ikke ganske politisk korrekt. Alt i alt en lovende start, i hvert fald for visse publikumssegmenter, men når gæsten mødes af frituredunster, lokalreklameradio og et drinkskort med de sædvanlige infantile cocktails for gymnasieelever, virker Thors nærmest som en forklædt grillbar, og det er i grunden synd. Man kunne sikkert for de samme penge have skabt et spændende, moderne tilbud til den yngre generation som jo ikke holder så meget af gode, gammeldags værtshuse, men samme generation lader heller ikke til at benytte Thors til andet end en hurtig gang fritter på vej til nærmeste disk.

Dankort

Tingstedet

Man skal imidlertid ikke lade sig narre sådan som vi gjorde. Tingstedet er et ungdommeligt, pseudo-gammelt værtshus i en pseudo-gammel kælder med grottestemning og polstrede hjørnesofaer af den slags man nogle gange ser på provinsdiskoteker. Her lørdag aften er her ikke ligefrem disko-gang-i-den, men her sidder da et udvalg af unge og halvunge som hører lindtflydende pop og drikker lige så rigeligt flydende bajere. Hvis man vil opleve værtshusstemning fra HCAs ungdom, må man et andet sted hen, men det her kan såmænd være godt nok.

Dankort

Toldbodvinhus

Dankort

Torvecafeen

Dankort

Tre Kroner

Denne aften hvor alle gæster netop tilhører den aldrende lektorgeneration, nyder vi at sidde i den nuttede stue. Der er en hyggelig afslappet atmosfære, og selv om klokken har passeret lukketid, bliver vi alligevel lukket ind. Stedet har 2-bevilling som vist sjældent udnyttes, og nu begynder de fleste også at nikke med hovederne og undertrykke en forstilt gaben. Måske skal de op at undervise i morgen tidlig.

Dankort

Under Uret

Til gengæld kan vi ikke komme uden om at berømme Under Uret for dets meget fine spisekort, dets fortræffelige - og kvaliteten taget i betragtning - ganske billige mad. Normalt kommenterer vi ikke menuer og spisekort, men Under Uret har efterhånden bevæget sig i retning af at blive en egentlig restaurant selv om drikkende gæster også er velkomne. Skal man have sig et måltid mad, det være sig formiddag eller aften, så er Under Uret et af byens bedste valg.

Tilfældig slappe-af-poprock som lydtapet.

Dankort

Varmestuen

Vi måtte vente lidt på vores øl, for en af de kvindelige stamgæster havde fået den fikse ide at hun ville betale med noget så overraskende som et dankort. Det satte naturligvis tingene noget i stå, for sådan en terminal er jo ikke sådan lige til at finde ud af, og efter ti minutter måtte det opgives, men heldigvis havde kunden overvejet dette udfald og havde alligevel de sytten kroner i kontanter da det kom til stykket. Det fik selvsagt os alle på stedet til at diskutere det urimelige i den tiltagende digitalisering af tilværelsen, så vi kan roligt konkludere at Varmestuen er et smukt, gammelt (både huset og kunderne) værtshus med et endnu livsdueligt potentiale af trofaste ølforbrugere.

Dankort (måske)

Vægterstuen

Øl og Vinstue (Ved Klokken)

Sådan er der nu engang på et rigtigt værtshus, det være sig i Ålborg, Tuborg eller Fåborg.

Musikken er Lars Lilholt og den slags.

Øster Vemb

Nu genåbnet som spiserestaurant.

Hyggelig gårdhave.