Christianshavn

Base Camp Holmen

Ikke længere en café

Her i den postindustrielle æra har man det alvorlige problem at vi faktisk ikke har noget at bruge vores imponerende fabrikshaller til, men at indrette et spise- og drikkested giver jo heldigvis altid mening.
Hvad Base Camp har været brugt til i Holmens militære fortid, skal vi ikke kunne sige, men det er godt nok et stort sted som kombinerer en halvsmart og egentlig ret god restaurant med netop den slags rå, lidt forfaldne stemning som er så moderne. Man kan altså godt forvente en vis kvalitet i servering og service, men her er samtidig cementgulv, og matrosernes toiletter fra flådetiden har man også bevaret.
Vi er egentlig ikke helt sikre på hvem der finder på at opsøge Base Camp bare for at drikke sig en bajer, for når de smarte uddannelsesinstitutioner på Holmen har lukket, er her jo egentlig ingenting i nærheden. Stedet overrendes i hvert fald ikke tale af christianitter eller stamgæster fra det nærliggende Café Høvlen, og sandt at sige var der på denne aften heller ikke rigtig noget drikkende publikum.
Om sommeren har man servering udenfor i en slags garage med sand på gulvet, og her kan publikum så sidde i nogle små strandstole og forsøge at spise deres mad. Det er mere sjovt end egentlig behageligt. Endelig er Base Camp vist diskotek i weekenden og derudover ramme om mange forskellige arrangementer, så hvis man vil undgå mærkelige overraskelser, er det nok en god idé at se i kalenderen før man begiver sig ud i vildnisset nord for Christianshavn.

Dankort

Bastionen + Løven

Musikken indendørs er latinsk romantisk klimpren.
Dankort

Eiffel Bar

Det er nok ikke de helt unge som lægger vejen forbi, men ellers er her egentlig et ret blandet klientel denne søndag aften, og som nu lader sig smide ud lidt i utide fordi bartenderen ikke gider mere.

Fingerbøllet

Der er sikkert ikke mange af gæsterne her i aften der er begunstiget af den bølge, men så er de jo til gengæld begunstiget af at deres gamle in-sted stadig står distancen som et af de absolut allersidste arbejderværtshuse fra Flyttemand Olsens dage og længere tilbage endnu. Aldrende flippere, tilbageværende skolelærere, gevindskærere og andre åndens og håndens håndværkere tyr til Fingerbøllet når nu Sofies kælder og Gasolin har forladt den gamle købstad.

På udstyrssiden er stedet stadig spartansk til det påfaldende: man nu har man sparet lidt på billardborde og hevet lidt flere møbler ind. Den gamle fingerbølsgarage er altså blevet en lille smule mere moderne. Linoleumsgulv og bølgeeternit er skiftet ud på pubpænhed, og alle tidsskrifterne i loftet er røget på møddingen sammen med resten af Christianshavns historie. Den store, men ikke særligt velforsynede bar i hjørnet har man endnu, men vi vil nok anbefale at man besøger Fingerbøllet inden næste gang hvor indehaveren får et ryd-op-og-smid-væk-flip, mens man endnu kan beundre de mange kønne christianshavnerbilleder, og se de sidste rester af det gamle Christianshavn.

Færge Cafeen

Dankort

Café Hekla

Der er ikke alverden at sige om Hekla. På vore kontrolbesøg finder vi aldrig et øje derinde, men en gang imellem må der vel være gæster. Vi glæder os til at opleve det en gang.

Dankort

Café Høvlen

Vi vil med andre ord gerne anbefale en dejlig gammel klassiker af et værtshus med sit slidte indre i bedårende rødt, grønt og brunt, og naturligvis med en ægte høvl i baren. Og her tænker vi ikke på bartenderen.

Kabyssen

Med dette navn er det jo givet at vi er på et søfartssted, og i baren står da også to kraftige lanterner i de kendte messinghuse, men det er afslørende at man har byttet om på styrbord og bagbord. Ellers kommer det maritime islæt fra nogle menutavler over baren der er maskeret som koøjer. (Retterne er i øvrigt variationer over hvad man kan gøre med en saltet sild). Faktisk er her noget ordinært med de nødtørftigste indretninger til brug for rudimentær værtshusdrift.
Det skal ikke beskrives nærmere, men vi skal blot konstatere at Kabyssen har sin berettigelse ud fra sin centrale beliggenhed overfor udenrigsministeriet og sin åbningstid. Alene det at vi er på den anden side af Knippelsbro, giver en mere afslappet adfærd end man typisk ser det i København før en fridag. Men hvis man ikke er til en lidt anarkistisk vi-skal-lige-nå-den-sidste-bajer-også-atmosfære, så er Kabyssen næppe stedet.

Dankort

Kafé Falken

Men bortset fra denne væsentlige forskel og at Lone Kellerman der stod henne ved baren, nu for evigt har forladt stedet, er alt ved det samme. Det lille lokale ligner sig selv, baren er klemt over i det fjerne hjørne, og det centralt placerede billardbord forårsager en del trængsel ved borde og barstole der trykker sig op mod væggene.

Mennesker er her ikke mange af på denne hverdagsaften, men så kan vi da se på de flotte vægmalerier der forestiller Christianshavn i gamle dage, og de mange formiddagsbladforsider der er klistret op på loftet, formentlig efter inspiration fra Fingerbøllet.

Værtshuset er opkaldt efter et gammelt jerndampskib som i øvrigt ses på et billede i baren. Falken genopstod på dette sted i 1993 efter at have været faldet grundigt af på den, men den har eksisteret på Christianshavn i mange år på forskellige adresser.

Dankort og masser af rygning.

Kanal Bodega

Det er et relativt lille lokale med en bar i hjørnet. På den ene side er stemningen 50er-dagligstueagtig og på den anden side maritim med fiskenet, redningskranse, koøjer, en slags bøje og en krokodille. Her er også masser af smukke gamle malerier fra Christianshavn, og det hele rundes af med en imponerende samling ølbrikker.

Kanal Bodega er et af de sidste ægte christianshavnske værtshuse fra ældre dage, og det holder tilsyneladende godt stand endnu. Der er ikke så meget musik på stedet, men til gengæld kan stamklientellet få drejet verdenssituationen stille og roligt over noget øl til rimelige priser.

Café Nemoland

Cafe Rabes Have

Sofiekælderen

Sagaen fortsætter altså, og her i vinteren 2008 er kælderen gestaltet som et halvmystisk new age-værested med stearinlys i massevis, enkelt hvidt møblement (bortset fra de polske regionaltogssæder ved udgangen), og monoton meditationsmusik der må formodes at blive ved indtil enten en DJ eller spirende kunstner eller søndagsjazzen overtager scenen.

Flaskerne i baren er bagbelyste i pink, orange og grønt så man slet ikke kan læse etiketterne, og dagens menu er nu stegt multe med ovnbagte persillerødder, syltede tomater og jordskokcreme. Månedens øl er den eksotiske Stella Artois, så man lige kan mærke man ikke befinder sig i en ashram.

Om klientellet kunne vi forestille os at de er lokale storbymennesker i alderen yngre til midaldrende, og når lys og musik som nu er blevet dæmpet, kan de såmænd godt få en hyggelig aften ud af det, men for den forbipasserende øldrikker er øl til 45 kroner for nogle lidt anonyme mainstreamøl måske ikke incitament nok til at kigge forbi.

Rygning.
Dankort

Stærkodder

Blandt gæsterne foregår der nogle gange en livlig politisk debat som absolut tager sit udgangspunkt i christianshavnske forhold; til tider - som i aften - er det mest enetale om fodbolden i fjernsynet der udgør lydtapetet. Bartenderen sætter gerne lidt musik på (med tryk på Lidt), men nogle gange kan man faktisk være så heldig at man kan høre Vor Frelsers Kirkes meget smukke klokkespil underholde ovre på kanalens modsatte bred.

Stærkodder har ligget her i mange år, men i takt med bydelens almindelige udvikling er et mere moderne publikum rykket ind. Hvor vi tidligere mest mødte ældre drukmåse, er klientellet nu suppleret med yngre fløse af hipstertypen og udenlandske studerende. Og at man sådan kan kombinere tradition og udvikling, lover jo godt for Stærkodders fremtid.

(Stærkodder er den uovervindelige danske helt som op imod historisk tid kæmpede for Harald Hildetand. Som olding var han stadig ubesejret, og han lod sig til sidst frivilligt skille ved livet ved at tilbyde den unge Hader alt sit guld hvis denne blot ville hugge ham ned straks. Hader står beredvilligt til tjeneste, og så meget styrke er der stadig i oldingen at hans hoved bider hårdt i græsset.)

Rygning
Dankort

Voldens Bodega

Stedet minder mest om en gammeldags landsbykro. De dybrøde vægge med træpaneler er tæt belæsset med Christianshavnsmalerier og -fotografier. Stedet er meget fredeligt på trods af navnet. Dog har man en mærkelig lampe der er lavet af en slags granat.

Café Wilder

Ellers går livet sin traditionelle gang denne disede februardag 2008: De unge piger spiser Wilders pastasalater, manden med øllen læser Politiken, espressomaskinen hvæser, og vi glædes os over at en café som måske på overfladen ligner et dusinsted, har vist sig at være et brugbart samlingssted for et varieret publikum i et meget hyggeligt kvarter.

PS: Det laminerede menukort indeholder ud over drikkevarer også et lille leksikon over mere eller mindre kendte mennesker med efternavnet Wilder, lige fra værftsejeren Carl til Gene og Billy.

Dankort

Woodstock

Denne søndag aften er der liv og glade dage som om der ikke var en dag i morgen. Musikken brager derudad med det rigtige repertoire fra gamle dage, Røde Mor og Sebastian, I kan ikke slå os ihjel. Det giver selvfølgelig en fantastisk stemning hvor folk danser med levende lys, og Woodstock lever derfor højt på tidligere tiders kunst og nutidens syrehoveder. Blot kan det undre at 70-ersentimentaliteten står over det politiske, for entusiasmen er allerstørst når Hjorting-dansktopmusik besynger det dejlige charterspaniens Francodiktatur. Måske er også Woodstock kommet i takt med tiden og er blevet mere form end indhold?